Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 33 text:

41. 1926-VIKING-1927 -.y,. Qhinhringer AAR jeg kaster et tilbageblik over skoleaarets lgzib, findes der meget at skrive om. Der var noget, som holdt mig lidt betaenkeligt tilbage ved tanken om at tage paa G. V. Men nu, da jeg snart har vaeret her et helt aar lskoleaarl, er tanken bleven helt forandret. Vi har alle fremtiden for gzije, og den er vel hel malerisk og ideel. Vi har saa meget, vi gerne vil udrette. Vi har arvet pligter, og disse maa orn- saettes i gerninger, smaa eller store. Der er vel ikke en af os, som ikke en gang eller anden har taenkt ved sig selv: Ia, naar jeg bliver stor, saa vil jeg vare det og det, og jeg vil gjzire dit eller dat. Og det er naturligt at taenke saadan. Ungdommen lever jo i drgzjmmenes land, i idealets forhaabninger. Men det er jo ikke nok at drjdmme eller fantasere. Livet krzzver jo handlin- ger. Vore fremtidsplaner maa virkeliggores. De maa finde liv, og til dette kraeves der uddannelse. jeg tror, at G. V. kan hjaelpe et menneske til at virkeligggtre sine tal- rige ungdomshaab. Der er noget ved G. V., som sikkert ikke findes ved andre skoler, hvor uddannelse til saerlige kundskaber fremhaves. Hvad gcpr denne forskel? jeg tror, der er former, som adskiller G. V. fra andre institutioner, som G. V. jo ikke er en af. jeg tror, at jo fyir man kommer bort fra de hass- lige former, som siger: ,,Nu maa Du ggzire det og det og ikke andet, for det er efter skik og lov og brugu, jo bedre er man stillet. Vi er saa bundne af love, at man knapt kan vaere sig selv. Paa G. V. er der mere frihed: der kan vaere mere endnu, men vi er paa vejen lremad. Det er frihed, der giver tryghed, en hjemlig tryghed. Vi korn nok alle hertil enten som grjzinne grene eller maaske som naesten dode grene. Vejen til livskilden var omtrent brudt. Men hvor der er liv, kan der jo ogsaa haabes. Nu synes det, som om vi er vokset og kan se videre og dybere frem. I-lorisonten er udvidet. Vi er maaske bleven podet med stik- linger fra store mxnd, store kvinder, eller store ideer. Men naar to safter af forskellig art bliver blandet sammen, kommer der uro, der kaempes og virkes. Det hele er uro, men det er jo tegn paa, at der er liv. Stormen ggzir ofte luften mere ren, og knaekker den en vissen gren, er der jo ikke noget saa galt sket. G. V. kan hjaelpe et menneske til at skgzinne paa alt, hvad der er kgzint i livet. Musikken bliver ikke glemt, ej heller andagtsstunderne, hvor man kan ligesom laere ,,sin Gud og sig selv at kendeu. Det er vel nok de rigeste stun- der paa skolen. De glemmes vel heller aldrig cle dejlige timer, vi har tilbragt ude hos Mrs. Allen. Hvor var der dog liv og glaedel to ting, der fgzilges godt sammen. Det kunde ordentlig inspirere en til at tage fat med nyt mod. Vi glemmer vel heller ej de to sgzirgestunder, efter at to af vore kaere havde for- ladt os. Begge to var de en inspiration til at fgire os videre frem mod maa- let. Man kan jo engang ikke leve alene. Alt, hvad der har vaeret, lijaelper til at gyire os til, hvad vi er. Vi er fortids arvinger. Vi har stiftet bekendt- skab med hverandre. Kammerater, som man ved kan hjaelpe os til enhver tid, kan vaere en til stor gavn og glaede. Vi er kun faa, men det er ikke tallet, som har den afgjzirende betydning. Man laerer snart hinanden bedre at kende, naar man er farre. lngen er udelukket fra gode tanker. Naar vi giver en god tanke til en anden, giver vi ham noget, som tilhgzirer vor indre sjael. Det er det, som ggzir venskabet saa stort. En ven i ndden er en ven, ja, i - dgiden. jeg tror, at G. V. er en god plads til at dygtiggjzire et menneske til sin tjeneste i livet. Maa skolen vaere uplettet, og maa mindet om den vaere va- rigt. -29-

Page 32 text:

up o . xl 'x'4 aff -V- x X x J 'Q A g- 'L 'av Q s.- Q7-1, 0 x

Page 34 text:

1926-VIKING-1927 '4 s- ,,Lad ske paa dette sted, hvad Du kan kendes ved! Gio storsyn ud mod fjaerne, hgzije finder! Giv sandheds klare lys! Varm bort huert kuldegys! Giv liuets friske lgbd i unge kinder! Tak for i aar! Harald B. Iohnsen. IGB? Ef- ikugekunsten AA gammel som Kogekunsten er, har den selvfgzilgelig ogsaa sin lange og interessante Historie. Historiens Oldtidsfolk, de gamle Nordboere og Homers Krigere, naaede vel ikke meget laengere end til Lglsningen af Kogekunstens fgzirste Op- gaver, den tilstraekkelige Kost. Naar den staerke Achilles havde stegt de vaeldige Kgzidmasser paa Spid ved Patroklos flammende Baal, saa var vel Krigernes gode Appetit det bedste Krydderi, men hvor Oldtidens Kultur lik sine Braendpunkter i Storstaederne Athen og Rom, der faar Kogekunsten sine trofaste Dyrkere. Her skrives de fgzlrste Kogebgziger, og gamle Rom har Airen af de fgirste Kogeskoler. Hele den datidige Verden deltog i Frembringelsen af Produkterne til Patricernes Kokkener, og i Kappestriden om at overgaa hinanden i Overdaadighed op- fandtes de maerkvaerdigste Retter, som Paafuglehjerner og Flamingotunger, Kogekunstens Andel i Overkulturens Raffinement. Saa kom Folkevandringens barbariske Ganer. Kokkenets Kunst mister sine praktiske Tjenere. Men Minderne om de gjorde Erfaringer, de haandskrevne Opskrifter fik sine Bevogtere i de fremvoksende Klostre. Her var de som be- kendt i gode Haender, og da Middelalderens robuste Fordringer om Kvan- titet mere end om Kvalitet aflgzistes af Renaissancens forfinede Skikke, danner disse gamle Opskrifter Betingelsen for en hurtig Opblomstring af Kogekun- sten. Frankrig bliver Landet, som i den fgzilgende Tid, ja lige til vore Dage, bliver det fgbrende paa dette Omraade. Hoffet og Adelens Slotte bliver Kun- stens Hgbjskoler og derfra udspredes Resultaterne over det Qivrige Europa. Kokken bliver en maegtig Mand. Han dekoreres som den fortjenstfulde Burger, han er, og de lleste bgijer sig for hans Dygtighed. Men man stiller ogsaa store Fordringer til hans Dygtighed. Det lyder helt moderne, naar Luclvig XIV fordrer Kendskab til Medicin og Kemi af sin Kok. - Saaledes skriver en kendt Kvinde i Danmark som Indledning til en Kogebog: - Vi, som lever nu, maa altsaa betragte Ludvig XIVS Tid, som for fgzir- ste Gang bruger den moderne Videnskab, som Vejleder for Kgzikkenets Ar- bejdere. De Videnskaber, som bruges i Kogekunsten, er Kemi, Fysiologi, Bakteriologi og Naringsmiddellaere. De er alle unge Videnskaber, men der arbejdes stadigt med dem ved Forsog for at udfinde hvilke Naeringsmidler, der er de bedste for det menneskelige Legeme. Paa hvad Maade disse Stof- fer skal sammensaettes, hvor meget man skal spise af den Slags og hvor me- get af den Slags o. s. v. o. s. v. - Ia, der paastaas, at Videnskaben kan 4-30-