Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 32 text:

up o . xl 'x'4 aff -V- x X x J 'Q A g- 'L 'av Q s.- Q7-1, 0 x

Page 31 text:

1926-VIKING-1927 4 - -- --- -- f 1- Det var ikke uden grund, at Iesus advarede folket imod de falske profe- ter. Men saa maa vi passe paa, at det ikke bliver os selv, som engang vil blive kaldet falske profeter. Det er for dyrt for et menneske under vor tids mange clragende kraefter at leve af andres slutninger. Vi maa se at komme til en slutning, som passer for os personlig. Og lad os saa ikke tabe modet, naar der er andre, som ler ad os og ikke kan forstaa. To thine own self be true: and it must follow as the night the day, thou can not then be false to any man. Ejnar Farstrup. -'31 ji-Musik USIK er en af de fineste kunster i verden. Vi kalder dette en kunst, fordi det kraver talent at spille og synge paent. Der er mange folk, som skal leve af, hvad de tjener ved at spille i orkester o. s. v. Musik giver os en stor plads til studering, og den har ogsaa en stor betydning i vort liv. Fgzilelse er ngzidvendig i musik. At man kan sidde ned og spille, lige som man fgziler, saa at andre ogsaa kan fqile det, - det er musik med fgilelse. De Hre kvaliteter, musik skal have, er rythrne, melodi, harmoni og farve. Takt og melodi er de to fgzirste, som vi hgzirer om. Musik er en af de bedste maader, hvorpaa man kan ucltrykke, hvordan man fgbler. Hvis man er syg eller glad, saa kan man altid finde noget, som man kan spille eller synge, som kan for- klare de fgzilelser, man har i sig. En mand, som er bergzimt, er Beethoven. Han havde en ejendommelig maade at spille paa, som ingen andre kan efterggzire. Han er isaer bergbmt for sine ,,Sonater . Han var fgzidt den 17. Decbr. 1770 i Bonn. Han begyndte at tage undervisning paa violin, da han var fem aar gamrnelg siden tog han un- dervisning hos Mozart. Hele hans liv var en tragedie, og det er maaske der- for, at hans musik har saa megen fgilelse i sig. Beethoven holdt meget af orkester-musik, fordi han syntes, at et orke- ster kunde fgzilge hver skiftning i hans sindssternning. Vi vilde tabe mange af vore forngzijelser, dersom vi ingen musik havde. Vi skulde sandelig vaere taknemlige for, at vi har saa mange skoler, hvor vi kan faa musikalsk uddannelse i vort moderne liv. Esther Hansen. ...Q'-

Page 33 text:

41. 1926-VIKING-1927 -.y,. Qhinhringer AAR jeg kaster et tilbageblik over skoleaarets lgzib, findes der meget at skrive om. Der var noget, som holdt mig lidt betaenkeligt tilbage ved tanken om at tage paa G. V. Men nu, da jeg snart har vaeret her et helt aar lskoleaarl, er tanken bleven helt forandret. Vi har alle fremtiden for gzije, og den er vel hel malerisk og ideel. Vi har saa meget, vi gerne vil udrette. Vi har arvet pligter, og disse maa orn- saettes i gerninger, smaa eller store. Der er vel ikke en af os, som ikke en gang eller anden har taenkt ved sig selv: Ia, naar jeg bliver stor, saa vil jeg vare det og det, og jeg vil gjzire dit eller dat. Og det er naturligt at taenke saadan. Ungdommen lever jo i drgzjmmenes land, i idealets forhaabninger. Men det er jo ikke nok at drjdmme eller fantasere. Livet krzzver jo handlin- ger. Vore fremtidsplaner maa virkeliggores. De maa finde liv, og til dette kraeves der uddannelse. jeg tror, at G. V. kan hjaelpe et menneske til at virkeligggtre sine tal- rige ungdomshaab. Der er noget ved G. V., som sikkert ikke findes ved andre skoler, hvor uddannelse til saerlige kundskaber fremhaves. Hvad gcpr denne forskel? jeg tror, der er former, som adskiller G. V. fra andre institutioner, som G. V. jo ikke er en af. jeg tror, at jo fyir man kommer bort fra de hass- lige former, som siger: ,,Nu maa Du ggzire det og det og ikke andet, for det er efter skik og lov og brugu, jo bedre er man stillet. Vi er saa bundne af love, at man knapt kan vaere sig selv. Paa G. V. er der mere frihed: der kan vaere mere endnu, men vi er paa vejen lremad. Det er frihed, der giver tryghed, en hjemlig tryghed. Vi korn nok alle hertil enten som grjzinne grene eller maaske som naesten dode grene. Vejen til livskilden var omtrent brudt. Men hvor der er liv, kan der jo ogsaa haabes. Nu synes det, som om vi er vokset og kan se videre og dybere frem. I-lorisonten er udvidet. Vi er maaske bleven podet med stik- linger fra store mxnd, store kvinder, eller store ideer. Men naar to safter af forskellig art bliver blandet sammen, kommer der uro, der kaempes og virkes. Det hele er uro, men det er jo tegn paa, at der er liv. Stormen ggzir ofte luften mere ren, og knaekker den en vissen gren, er der jo ikke noget saa galt sket. G. V. kan hjaelpe et menneske til at skgzinne paa alt, hvad der er kgzint i livet. Musikken bliver ikke glemt, ej heller andagtsstunderne, hvor man kan ligesom laere ,,sin Gud og sig selv at kendeu. Det er vel nok de rigeste stun- der paa skolen. De glemmes vel heller aldrig cle dejlige timer, vi har tilbragt ude hos Mrs. Allen. Hvor var der dog liv og glaedel to ting, der fgzilges godt sammen. Det kunde ordentlig inspirere en til at tage fat med nyt mod. Vi glemmer vel heller ej de to sgzirgestunder, efter at to af vore kaere havde for- ladt os. Begge to var de en inspiration til at fgire os videre frem mod maa- let. Man kan jo engang ikke leve alene. Alt, hvad der har vaeret, lijaelper til at gyire os til, hvad vi er. Vi er fortids arvinger. Vi har stiftet bekendt- skab med hverandre. Kammerater, som man ved kan hjaelpe os til enhver tid, kan vaere en til stor gavn og glaede. Vi er kun faa, men det er ikke tallet, som har den afgjzirende betydning. Man laerer snart hinanden bedre at kende, naar man er farre. lngen er udelukket fra gode tanker. Naar vi giver en god tanke til en anden, giver vi ham noget, som tilhgzirer vor indre sjael. Det er det, som ggzir venskabet saa stort. En ven i ndden er en ven, ja, i - dgiden. jeg tror, at G. V. er en god plads til at dygtiggjzire et menneske til sin tjeneste i livet. Maa skolen vaere uplettet, og maa mindet om den vaere va- rigt. -29-