Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 31 text:

1926-VIKING-1927 4 - -- --- -- f 1- Det var ikke uden grund, at Iesus advarede folket imod de falske profe- ter. Men saa maa vi passe paa, at det ikke bliver os selv, som engang vil blive kaldet falske profeter. Det er for dyrt for et menneske under vor tids mange clragende kraefter at leve af andres slutninger. Vi maa se at komme til en slutning, som passer for os personlig. Og lad os saa ikke tabe modet, naar der er andre, som ler ad os og ikke kan forstaa. To thine own self be true: and it must follow as the night the day, thou can not then be false to any man. Ejnar Farstrup. -'31 ji-Musik USIK er en af de fineste kunster i verden. Vi kalder dette en kunst, fordi det kraver talent at spille og synge paent. Der er mange folk, som skal leve af, hvad de tjener ved at spille i orkester o. s. v. Musik giver os en stor plads til studering, og den har ogsaa en stor betydning i vort liv. Fgzilelse er ngzidvendig i musik. At man kan sidde ned og spille, lige som man fgziler, saa at andre ogsaa kan fqile det, - det er musik med fgilelse. De Hre kvaliteter, musik skal have, er rythrne, melodi, harmoni og farve. Takt og melodi er de to fgzirste, som vi hgzirer om. Musik er en af de bedste maader, hvorpaa man kan ucltrykke, hvordan man fgbler. Hvis man er syg eller glad, saa kan man altid finde noget, som man kan spille eller synge, som kan for- klare de fgzilelser, man har i sig. En mand, som er bergzimt, er Beethoven. Han havde en ejendommelig maade at spille paa, som ingen andre kan efterggzire. Han er isaer bergbmt for sine ,,Sonater . Han var fgzidt den 17. Decbr. 1770 i Bonn. Han begyndte at tage undervisning paa violin, da han var fem aar gamrnelg siden tog han un- dervisning hos Mozart. Hele hans liv var en tragedie, og det er maaske der- for, at hans musik har saa megen fgilelse i sig. Beethoven holdt meget af orkester-musik, fordi han syntes, at et orke- ster kunde fgzilge hver skiftning i hans sindssternning. Vi vilde tabe mange af vore forngzijelser, dersom vi ingen musik havde. Vi skulde sandelig vaere taknemlige for, at vi har saa mange skoler, hvor vi kan faa musikalsk uddannelse i vort moderne liv. Esther Hansen. ...Q'-

Page 30 text:

1926-VIKING-1927 -1-a a- f Sig het! ,,Min mund og mit hjaerte, de gjorde en pagt, i fryd og i smarte af al deres magt hirzanden at fplge og aldrig fordgzilge, hvad i dem er levende lagt. ---- VOR mange gange gaar det os ikke saadan, at vi holder inde med det, som ligger os mest paa sinde, med det, som maaske tit kan vaere af gavn for andre, og som gaar komplet til spilde, naar vi gaar og prgziver paa at beholde det for os selv. Hvordan ved vi, at det egentlig er noget vaerdifuldt, hvis ikke vi lader andre faa lov til at dele det med os og samtidig dermed bedgzimme det? Iblandt de unge kan der tit staa det i vejen, at de er sky og bange for, at folk skal snakke om dem, naar de siger noget. Hvorfor kunde deres fora aeldre ikke godt have laert dem at komme frem med alt, der ligger dem paa sinde? - Der er saa mange foraeldre, som mener, at bgzirn ikke bgzir sige noget, og at de ikke i det hele taget har noget, der er vaerd at hgzire paa. Det er jo ogsaa for det meste noget spredt, alt, hvad bgdrn sommetider kan flnde paa at sige, - men saa maa vi huske paa, at det er barndomsaarene, som former vor fremtids skaebne, om man kan kalde det saadan. Mange foraeldre glemmer dette vigtige punkt. - Det ses for eksempel i et hjem, hvor foraeldrene gerne vil ggire et godt indtryk paa andre folk. De- res bgzirn skal vaere stille og hgiflige og ikke lave en forfeerdelig larm. Det kan vazre godt nok, at bgzirnene er hgziflige, men at tysse paa dem, hver gang de kommer springende og vil fortaelle enb eller anden lille gerning, som de har gjort, eller er eller andet syn, de har set, er ikke heldigt: det er der, at skaden bliver gjort, og det er det, som ggzir, at barnet, naar det vokser til, ikke betror sig til sine foraldre, som de gerne vilde, at det skulde. leg taenker nok, at de lleste foraldre er glade ved at hgdre paa deres bgzirn - i al fald burde de vaere det, men der er mange, der helt aendrer de- res optraeden, naar der kommer fremmede i huset: - saa har de ikke tid til at hqire paa bgbrnene. Barnet bliver skuffet, og tilsidst kommer det til at for- staa, at naar der er andre folk tilstede, saa har det at tie og lade de frem- mede tale. I dette mener jeg, at grunden ligger til, at saa mange af vore unge ikke kommer frern med deres ideer. De mener, at naar der er andre tilstede, saa har de ide ungel ikke noget at sige. Det kan jo ogsaa paa den anden side - for der er jo mere end en side til en sag - vaere, at i stedet for at snakke saa meget om, hvad de taenker, gaar de og gennemfgirer deres forsaet og op- naar derved deres maalg - og det er jo ogsaa, hvad der galder mest. Men kunde disse to evner: evnen til at fremstille sine tanker til gavn for andre, og evnen til at gennemfgzire disse tanker, ikke nok slaas sammen, saadan at de vilde vaere til gavn for mange? - For vi er jo da i grunden til for at leve sammen og hjaelpe hverandre paa den bedste maade. Men lad os saa passe paa, at vi ikke siger det samme, som andre saa tit har sagt, fgzirend vi ved for sikkert, at det er sandhed for os, og at det ikke bare er noget, vi gaar og siger, for at folk skal synes godt om os. Der er mange, som ggzir det, men det kommer da ogsaa til det punkt, hvor folk ser, at det dog alligevel ikke var andet end en paen kjole paa en beskidt krop. Folk, der saadan praediker, hvad de ikke selv tror, kalder vi paa godt Dansk for hyklere. ...gg-

Page 32 text:

up o . xl 'x'4 aff -V- x X x J 'Q A g- 'L 'av Q s.- Q7-1, 0 x