Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 30 text:

1926-VIKING-1927 -1-a a- f Sig het! ,,Min mund og mit hjaerte, de gjorde en pagt, i fryd og i smarte af al deres magt hirzanden at fplge og aldrig fordgzilge, hvad i dem er levende lagt. ---- VOR mange gange gaar det os ikke saadan, at vi holder inde med det, som ligger os mest paa sinde, med det, som maaske tit kan vaere af gavn for andre, og som gaar komplet til spilde, naar vi gaar og prgziver paa at beholde det for os selv. Hvordan ved vi, at det egentlig er noget vaerdifuldt, hvis ikke vi lader andre faa lov til at dele det med os og samtidig dermed bedgzimme det? Iblandt de unge kan der tit staa det i vejen, at de er sky og bange for, at folk skal snakke om dem, naar de siger noget. Hvorfor kunde deres fora aeldre ikke godt have laert dem at komme frem med alt, der ligger dem paa sinde? - Der er saa mange foraeldre, som mener, at bgzirn ikke bgzir sige noget, og at de ikke i det hele taget har noget, der er vaerd at hgzire paa. Det er jo ogsaa for det meste noget spredt, alt, hvad bgdrn sommetider kan flnde paa at sige, - men saa maa vi huske paa, at det er barndomsaarene, som former vor fremtids skaebne, om man kan kalde det saadan. Mange foraeldre glemmer dette vigtige punkt. - Det ses for eksempel i et hjem, hvor foraeldrene gerne vil ggire et godt indtryk paa andre folk. De- res bgzirn skal vaere stille og hgiflige og ikke lave en forfeerdelig larm. Det kan vazre godt nok, at bgzirnene er hgziflige, men at tysse paa dem, hver gang de kommer springende og vil fortaelle enb eller anden lille gerning, som de har gjort, eller er eller andet syn, de har set, er ikke heldigt: det er der, at skaden bliver gjort, og det er det, som ggzir, at barnet, naar det vokser til, ikke betror sig til sine foraldre, som de gerne vilde, at det skulde. leg taenker nok, at de lleste foraldre er glade ved at hgdre paa deres bgzirn - i al fald burde de vaere det, men der er mange, der helt aendrer de- res optraeden, naar der kommer fremmede i huset: - saa har de ikke tid til at hqire paa bgbrnene. Barnet bliver skuffet, og tilsidst kommer det til at for- staa, at naar der er andre folk tilstede, saa har det at tie og lade de frem- mede tale. I dette mener jeg, at grunden ligger til, at saa mange af vore unge ikke kommer frern med deres ideer. De mener, at naar der er andre tilstede, saa har de ide ungel ikke noget at sige. Det kan jo ogsaa paa den anden side - for der er jo mere end en side til en sag - vaere, at i stedet for at snakke saa meget om, hvad de taenker, gaar de og gennemfgirer deres forsaet og op- naar derved deres maalg - og det er jo ogsaa, hvad der galder mest. Men kunde disse to evner: evnen til at fremstille sine tanker til gavn for andre, og evnen til at gennemfgzire disse tanker, ikke nok slaas sammen, saadan at de vilde vaere til gavn for mange? - For vi er jo da i grunden til for at leve sammen og hjaelpe hverandre paa den bedste maade. Men lad os saa passe paa, at vi ikke siger det samme, som andre saa tit har sagt, fgzirend vi ved for sikkert, at det er sandhed for os, og at det ikke bare er noget, vi gaar og siger, for at folk skal synes godt om os. Der er mange, som ggzir det, men det kommer da ogsaa til det punkt, hvor folk ser, at det dog alligevel ikke var andet end en paen kjole paa en beskidt krop. Folk, der saadan praediker, hvad de ikke selv tror, kalder vi paa godt Dansk for hyklere. ...gg-

Page 29 text:

1926-VIKING-1927 -4--TA -H - 4 J r- ilpkke! A VAD er lykke? Mon ikke clet er et spdrgsmaal, som alle unge mennesker gaar og sysler med. Lykke - kommer den som en traad fra skaebnens haand? Er lykken noget, man kan arbejde sig frem imod, et maal, man kan saette sig og saa naa frem til ved ihxrdig straeben? Eller er lykken mere, noget stgzirre end dette? Nej, lykken er ingen lunefuld trold, der leger med sjale. Det er ikke forud bestemt, hvem af os, der skal gribe lykkens tgijler. Den dag, vi traeder ind i verdensrummet, staar vi med samme chance for at vinde denne kostbare perle. Derimod er der forskel paa vor modtagelighed for lykken. Der er dem, der griber den uden videre, med aabne arme: medens der er andre, der maa faegte en kamp for at vinde frem til vejen, der gaar mod lykken. Der er saa mange andre ting, der blinder, og man tror, man har fundet perleng men saa var det ikke den aegte. Den dag den eegte fincles, vil den ogsaa brycle frem som solen paa en skybetrukket himmel. Man er blind for, hvad lykken er. Man szetter sig et maal - storhed, eere, magt, rigdom. Dette stiler man efterg naas det, naas lykken. Der er noget i unge, der drager fremad og opad. Man vil frem til de hgije stillinger, man vil have aere og anseelse, man Qinsker magt og rigdom. Alt, ja alt vil man ofre for at vinde disse materielle maal. ,Lgkken er ikke gods eller guld, lylcken er ikke storhed og aere, lykken kan selv i den ringeste vraa arbejdets frugter paa border baereu. Den dag, da man kommer til at se, at det gaelder fgzSrst og fremmest at ggjre den gerning, der ligger for os nu, og ggzSre den godt: den dag, da man kan raekke en hjaelpende haand og ggzire livet lettere og lysere for andre, da er man paa vej mod lykken. ,,Rigere fryd vil Du fange, naar ret andres glade dit hjxrte kvaegeru. Alverdens visdom, storhed og aere vilde kun hjaelpe lidt, om ens sjal havde taget skade. Lykken er ikke al denne ydre pragt, men kommer fra det dybeste i ens natur - ens eget jeg -- sjaelen. Denne kraft maa blive den baerende magt i ens liv for at vincle lykken. Den dag, man er paa vej til at finde sig selv, er man paa vej til at finde lykken. ,Lykkeligst den, som har fred med sig selv, fred med sin Gud og fred med sin naeste! Gaar det i verden saa op eller ned, Han har af lykken dog vundet det bedsten. May 8, 1927. Alma Pedersen. .-L5T

Page 31 text:

1926-VIKING-1927 4 - -- --- -- f 1- Det var ikke uden grund, at Iesus advarede folket imod de falske profe- ter. Men saa maa vi passe paa, at det ikke bliver os selv, som engang vil blive kaldet falske profeter. Det er for dyrt for et menneske under vor tids mange clragende kraefter at leve af andres slutninger. Vi maa se at komme til en slutning, som passer for os personlig. Og lad os saa ikke tabe modet, naar der er andre, som ler ad os og ikke kan forstaa. To thine own self be true: and it must follow as the night the day, thou can not then be false to any man. Ejnar Farstrup. -'31 ji-Musik USIK er en af de fineste kunster i verden. Vi kalder dette en kunst, fordi det kraver talent at spille og synge paent. Der er mange folk, som skal leve af, hvad de tjener ved at spille i orkester o. s. v. Musik giver os en stor plads til studering, og den har ogsaa en stor betydning i vort liv. Fgzilelse er ngzidvendig i musik. At man kan sidde ned og spille, lige som man fgziler, saa at andre ogsaa kan fqile det, - det er musik med fgilelse. De Hre kvaliteter, musik skal have, er rythrne, melodi, harmoni og farve. Takt og melodi er de to fgzirste, som vi hgzirer om. Musik er en af de bedste maader, hvorpaa man kan ucltrykke, hvordan man fgbler. Hvis man er syg eller glad, saa kan man altid finde noget, som man kan spille eller synge, som kan for- klare de fgzilelser, man har i sig. En mand, som er bergzimt, er Beethoven. Han havde en ejendommelig maade at spille paa, som ingen andre kan efterggzire. Han er isaer bergbmt for sine ,,Sonater . Han var fgzidt den 17. Decbr. 1770 i Bonn. Han begyndte at tage undervisning paa violin, da han var fem aar gamrnelg siden tog han un- dervisning hos Mozart. Hele hans liv var en tragedie, og det er maaske der- for, at hans musik har saa megen fgilelse i sig. Beethoven holdt meget af orkester-musik, fordi han syntes, at et orke- ster kunde fgzilge hver skiftning i hans sindssternning. Vi vilde tabe mange af vore forngzijelser, dersom vi ingen musik havde. Vi skulde sandelig vaere taknemlige for, at vi har saa mange skoler, hvor vi kan faa musikalsk uddannelse i vort moderne liv. Esther Hansen. ...Q'-