Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 29 text:

1926-VIKING-1927 -4--TA -H - 4 J r- ilpkke! A VAD er lykke? Mon ikke clet er et spdrgsmaal, som alle unge mennesker gaar og sysler med. Lykke - kommer den som en traad fra skaebnens haand? Er lykken noget, man kan arbejde sig frem imod, et maal, man kan saette sig og saa naa frem til ved ihxrdig straeben? Eller er lykken mere, noget stgzirre end dette? Nej, lykken er ingen lunefuld trold, der leger med sjale. Det er ikke forud bestemt, hvem af os, der skal gribe lykkens tgijler. Den dag, vi traeder ind i verdensrummet, staar vi med samme chance for at vinde denne kostbare perle. Derimod er der forskel paa vor modtagelighed for lykken. Der er dem, der griber den uden videre, med aabne arme: medens der er andre, der maa faegte en kamp for at vinde frem til vejen, der gaar mod lykken. Der er saa mange andre ting, der blinder, og man tror, man har fundet perleng men saa var det ikke den aegte. Den dag den eegte fincles, vil den ogsaa brycle frem som solen paa en skybetrukket himmel. Man er blind for, hvad lykken er. Man szetter sig et maal - storhed, eere, magt, rigdom. Dette stiler man efterg naas det, naas lykken. Der er noget i unge, der drager fremad og opad. Man vil frem til de hgije stillinger, man vil have aere og anseelse, man Qinsker magt og rigdom. Alt, ja alt vil man ofre for at vinde disse materielle maal. ,Lgkken er ikke gods eller guld, lylcken er ikke storhed og aere, lykken kan selv i den ringeste vraa arbejdets frugter paa border baereu. Den dag, da man kommer til at se, at det gaelder fgzSrst og fremmest at ggjre den gerning, der ligger for os nu, og ggzSre den godt: den dag, da man kan raekke en hjaelpende haand og ggzire livet lettere og lysere for andre, da er man paa vej mod lykken. ,,Rigere fryd vil Du fange, naar ret andres glade dit hjxrte kvaegeru. Alverdens visdom, storhed og aere vilde kun hjaelpe lidt, om ens sjal havde taget skade. Lykken er ikke al denne ydre pragt, men kommer fra det dybeste i ens natur - ens eget jeg -- sjaelen. Denne kraft maa blive den baerende magt i ens liv for at vincle lykken. Den dag, man er paa vej til at finde sig selv, er man paa vej til at finde lykken. ,Lykkeligst den, som har fred med sig selv, fred med sin Gud og fred med sin naeste! Gaar det i verden saa op eller ned, Han har af lykken dog vundet det bedsten. May 8, 1927. Alma Pedersen. .-L5T

Page 28 text:

Y 1926-VIKING-1927 4' - - .y Jfaretnell, Zlaigb Scbuul Bays! HOSE high school days-golden days-are gone now forever, but they will linger a long time, perhaps forever, in our memory. Personally I will be able to look back upon mine with joy, even tho I have become separated from my first class. My last two years at G. V. C. have been priceless to me. I have learned a great deal, not so much from text books perhaps but merely from being in contact with my fellow students and en- joying that spirit which influences our life here. I often used to wonder why the last day of high-school was called com- mencement day. It seemed to me that it was rather the finish of something. But of course it is easy to see that commencement is quite an appropriate term to use. Commencement-upon life's journey-we have left our high- school to enter life's school, if we have not already done so. The question is then: are we prepared? Has our high-school education paved the way for our future days? I dare say it has helped. Altho-again I emphasize that all our knowledge need not be book knowledge. Nature and our every day surroundings are great books-open to everyone who wishes to peep into them. If our daily contact with nature and our comrades has caused us to experience that life really is worth living it has not been in vain. For as Ibsen says, To live is an art. My wish for G. V. C. is that the same spirit which has prevailed may continue to do so as long as it stands and may it inspire in the hearts of many a desire to live and be of service to others. -A Senior- jgii ca ...g4-.

Page 30 text:

1926-VIKING-1927 -1-a a- f Sig het! ,,Min mund og mit hjaerte, de gjorde en pagt, i fryd og i smarte af al deres magt hirzanden at fplge og aldrig fordgzilge, hvad i dem er levende lagt. ---- VOR mange gange gaar det os ikke saadan, at vi holder inde med det, som ligger os mest paa sinde, med det, som maaske tit kan vaere af gavn for andre, og som gaar komplet til spilde, naar vi gaar og prgziver paa at beholde det for os selv. Hvordan ved vi, at det egentlig er noget vaerdifuldt, hvis ikke vi lader andre faa lov til at dele det med os og samtidig dermed bedgzimme det? Iblandt de unge kan der tit staa det i vejen, at de er sky og bange for, at folk skal snakke om dem, naar de siger noget. Hvorfor kunde deres fora aeldre ikke godt have laert dem at komme frem med alt, der ligger dem paa sinde? - Der er saa mange foraeldre, som mener, at bgzirn ikke bgzir sige noget, og at de ikke i det hele taget har noget, der er vaerd at hgzire paa. Det er jo ogsaa for det meste noget spredt, alt, hvad bgdrn sommetider kan flnde paa at sige, - men saa maa vi huske paa, at det er barndomsaarene, som former vor fremtids skaebne, om man kan kalde det saadan. Mange foraeldre glemmer dette vigtige punkt. - Det ses for eksempel i et hjem, hvor foraeldrene gerne vil ggire et godt indtryk paa andre folk. De- res bgzirn skal vaere stille og hgiflige og ikke lave en forfeerdelig larm. Det kan vazre godt nok, at bgzirnene er hgziflige, men at tysse paa dem, hver gang de kommer springende og vil fortaelle enb eller anden lille gerning, som de har gjort, eller er eller andet syn, de har set, er ikke heldigt: det er der, at skaden bliver gjort, og det er det, som ggzir, at barnet, naar det vokser til, ikke betror sig til sine foraldre, som de gerne vilde, at det skulde. leg taenker nok, at de lleste foraldre er glade ved at hgdre paa deres bgzirn - i al fald burde de vaere det, men der er mange, der helt aendrer de- res optraeden, naar der kommer fremmede i huset: - saa har de ikke tid til at hqire paa bgbrnene. Barnet bliver skuffet, og tilsidst kommer det til at for- staa, at naar der er andre folk tilstede, saa har det at tie og lade de frem- mede tale. I dette mener jeg, at grunden ligger til, at saa mange af vore unge ikke kommer frern med deres ideer. De mener, at naar der er andre tilstede, saa har de ide ungel ikke noget at sige. Det kan jo ogsaa paa den anden side - for der er jo mere end en side til en sag - vaere, at i stedet for at snakke saa meget om, hvad de taenker, gaar de og gennemfgirer deres forsaet og op- naar derved deres maalg - og det er jo ogsaa, hvad der galder mest. Men kunde disse to evner: evnen til at fremstille sine tanker til gavn for andre, og evnen til at gennemfgzire disse tanker, ikke nok slaas sammen, saadan at de vilde vaere til gavn for mange? - For vi er jo da i grunden til for at leve sammen og hjaelpe hverandre paa den bedste maade. Men lad os saa passe paa, at vi ikke siger det samme, som andre saa tit har sagt, fgzirend vi ved for sikkert, at det er sandhed for os, og at det ikke bare er noget, vi gaar og siger, for at folk skal synes godt om os. Der er mange, som ggzir det, men det kommer da ogsaa til det punkt, hvor folk ser, at det dog alligevel ikke var andet end en paen kjole paa en beskidt krop. Folk, der saadan praediker, hvad de ikke selv tror, kalder vi paa godt Dansk for hyklere. ...gg-