Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 18 text:

1926-VIKING-1927 4 0- Spslen meh ifaisturien ,Oplysning vmre ska! vor Lyst, er det saa kun om Sivet: men fgbrst og sidst med Folkergist Oplysningen om Livet. Den springer ud af Folkedaad Og uokser, som den uugges. Den straale i uort Folkeraad, til Aftenstjetnen slulckeslu Gr. ET, her er sagt, maa vaere noget, der vedkommer en Skole, og da isaer en Skole for unge Mennesker. Det er saerlig Oplysning om Livet, her anbefales. Ikke just om dets Oprindelse eller naturlige Udfoldelse, saaledes som Udviklingslaerens Dyrkere tager det, men Oplysning om Men- neskelivet, dets Kaar, Forhold og Maal. Denne Oplysning springer ud af Folkedaad og vokser, som den vugges, hedder detg men Folkedaad er jo, hvad Historien meddeler os er sket i fjernere og narmere Tiderg ,,den vokser, som den vuggesu, er vel et Udtryk, der er hentet fra Barnelivet, men som vil sige, at jo mere, man sysler med Historien i Kaerlighed og Forstaaelse, des mere Lys faar man over Menneskelivet. De sidste Par Linier: ,,Den straale i vort Folkeraad, til Aftenstjernen slukkesn, er ejendommelige for Grundtvig, der ventede sig saa saerdeles meget godt af et Folkeraad, der var udgaaet af et historisk oplyst Folk, saaledes som han taenkte sig, det kunde ske, naar Danmark Hk sin historisk poetiske Folkehgzijskole i Sorgzi til Folkedannelse. til Lys over Livet, til Dygtigggirelse paa hjemlig historisk Grund. Grundtvig havde stor historisk Sans og saerdeles omfattende historisk Kundskab. Dette har givet sig Vidnesbyrd i hans store Verdenshistorie. I-lan har foretaget et grundigt Studium, gaar til Kilderne og spgzirger fgzirst, hvad mente Sarntiden eller den allernaermeste Eftertid om den eller den Begiven- hed og den eller den Mands Gerning og Virken: under hvilke Forhold, i hvil- ken Aand og i hvilken Hensigt har vedkommende arbejdet, og derefter vup- deret og bedgzimt det, han talte og skrev om. Dette er en af Grundene til, at hans Verdenshistorie indtager en Saerstilling. Dertil kommer, at han stadig spejder efter og faar Qje for Guds Finger i Begivenhedernes Gang. Dette blev et Hjaelpemiddel for mange til at se Sammenhaengen i Udviklin- gen og gav Lys over Livet. Nutiden aenser ikke dette ret rneget, og derfor sker det ikke sjaeldent, at Sammenhazngen bliver borte, og det hele ses som en Ophobning af Tilfalde. Grundtvigs Laerlinge gik i hans Spor, og al mange blev der gjort et Stott Arbejde ved at befare og undersgzige Historiens vide Felter. L. Schrgider, f. Eks., er utrzzttelig i at vise, under hvilke Forhold og af hvilken Omgangs- kreds de historiske Skikkelser fremtraeder, og dette giver Forstaaelse, men det kraever ogsaa et betydeligt Kildestudium. Det er langt lettere, som mange i vore Dage ggbr, at gaa til et Leksikon og der slaa op og laese om den og den Begivenhed eller Person: men en saadan Viden bliver altid ensidig og usik- ker, da det kommer saa meget an paa, hvem der har givet Bidrag til det Leksikon, og i hvad Aand det er. ,,Gensti er Glipstiu, det gaelder ogsaa her. Man maa bort fra Leksikonhistorien og til Kilderne, bort fra Tilfaeldigheder til Forudsaetning og Sammenhaeng, og lade Lyset fra oven oplyse selv de laveste Egne, da skal Historien vise sig at vaere et udmaerket Dannelsesmiddel og bidrage til Lys over Livet. Leksikonnaerede Mennesker bliver lorsatte i Vaeksten: kan synes noget, men ikke vare noget, I I

Page 17 text:

1926-'VIKING-1927 4' -P- The real value in literature is not so much the thought it conveys as it is the thought it gives rise to in us, the inspiration towards something better. It may produce an ideal toward which we will strive but never reach. Each step is rewarded, driving us on and on. We are presented with noble characters of the past - - - we reach them thru reading. Literature has done much in reform, in showing up hypocricy, in removing superstition and in raising the standards of society. Literature is diverse. lt is a prophecy: always pointing towards progress. Literature is a part of humanityg it speaks for humanity and speaks to humanity. It is within literature that the ideals of man are preserved. Bill Andersen, G. V. C. 1926-27. ll : 1I 2-2: --- 9 ' 11111121 - 'll 4' Tr ll-Ili' l A EEE E v.v.v.vs.vs.vxs.v.v.v.v.v.vs.vs.v.vxsx.vx.vssxss.v.vssx.v .-13.-

Page 19 text:

1926-VIKING-1927 4 D- bkulens bang Gud, Du er god og staerk! Skjzrm vore Haenders Varkl Velsign den Slcole, som vi her har bygget! Lad ikke Storm den slaa, og Ilden ej den naa! Lad af din Faderhaand den uorde skygget! Vi lagde Skolens Grand ret i en bange Stand, men Du har bygget med til Folkelykke. Nu. den er under Tag, Det er en Talckens Dag. Huor Du er med, der er det godt at bygge Lad ske paa dette Sted, huad Du kan kjendes ved! Giv Storsyn ud mod fjaerne, hgdje Tider! Giv Sandheds klare Lys! Varm bort huert Kuldegys! Giv Liuets frislce Lgzid i unge Kinder! Sign dem, der her skal staa og Saedekornet saal Giv Sol og Dug til unge Hjaarter kjarel Saa der maa uokse frem i kristne danske Hjem et Liv til din og Danslcerfolkets Ere. fx..dJ J 'J