Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 14 text:

1926-VIKING-1927 4 ,- gerl i ,,skolen for livet . Naar et menneske fgziler, at det er naaet frem til noget sandt i dets liv, da prgaver det at forklare og udvikle det sande til bedste for andre. I dette tankens arbejde har Dewey udfgzirt et stort vaerk. Ieg taenker Kold vilde givet sit bifald til Dewey's, ,,Education is life and growth , og saa vilde han sagt lidt mere om, hvad han havde erfaret, at livet var. leg tvivler om, at filosofen var naaet saa langt i sin udvikling af opdragelseslove flaws of learningl eller kommen saa dybt ind til livets kerne, hvis ikke der bag ved laa noget af det levende personlige forhold til sit eget selv og til alt andet. Det er dette - det faelles ved Iohn Dewey, Amerikansk nytids, ,,Educa- tional Philosopheru, og Kristen Kold, dansk skolelaerer, som jeg gerne vilde fremhaeve. Thi noget af det, den ene har givet mig fgennem andrel, har den anden hjulpen mig at fastholde i denne Hforandrede tid . Det er ikke, at ,,fortaellernaaden er bedre end ,,egen-laesning methodenu, men det er det, at man bruger den rnethode, som er mest levende, og som passer bedst med de unges kraefter og motiver. At Kold maaske saa' dybere og mere inderligt ned - eller op - i det danske folks inderste, og at Dewey derimod saa' langere ud over sleegten som helhed er en naturlig fgdlge af deres ,,personlige forholdu. Den ene levede i et forholdsvis lille ensartet folk, den anden, i en stgzSrre blan- det affaere. Der er bleven talt alvorligt i lang tid om vore hgzljskolers fremtid. Gaar de en fremtid i mgzide, da maa de vokse ud over, hvad de nu er, og op over, hvad andre skoler kan frembringe. Den maa gribe det Koldske i den egentlige forstand uden hensyn til dens dervaerende former. Den maa tilegne sig det, Dewey og andre har arbejdet sig frem til. Hvorledes griber vi unge fat paa dette? Vil vi lade vinden tage vore doktorgrader, hvorhen den vil, og sige, at livet laeres kun ved at leve det? Lever vi, da faar vi saadan en tiltreeknings- kraft, at kundskaber sirnpelthen ikke kan blive borte. Kommer vi i et levende ,,personligt forholdu til de kundskaber, som ligger aaben for os, da fgirst bliver de en kraft i vore haender. Kommer vi i et per- sonligt forhold til det kulturudviklende, der ligger i historien og litteraturen, da fgzirst bliver slaegternes fald og haab levende for os. Da fgirst kan vi undgaa deres trageclier og give deres haab vinger. Begejstringl Det er det maaske. Den er farlig, hvis den ikke er sund. Vi siger endnu fremad. Ikke fremad for det danske. Ikke fremad for det amerikanske. Frernad for det, som livet ejer, det vaere dansk eller engelsk, tysk eller indisk. ,,Reve1ation? To those who heed the truth behind the words I use And yet for those who heed this truth themselves I do not need to term it revelation. Iohs, Mortensen. - 10-

Page 13 text:

1926-VIKING-1927 -4 P bknletanker AN laeser, at en Iapaneser kommer til Danmark for at saette sig ind i folkehgbjskolens liv. Man laeser om ,,Folk Schools i Carolina og Penn- sylvania. Man ved lidt om hvorclan, eller rettere hvorhen fhvordan er der vist laa der vedl det gaar med vore hgzijskoler indenfor danske kredse her i landet. Man ser deres betydning tage af Here steder. Man laeser og hgzirer lidt om Kristen Kold, Danmarks personlighedsskoles profet. Man mgzider maa- ske navnet john Dewey knyttet til, ,Philosophy of Education . Man fgziler ,,credit systemets tryk og har dunkle anskuelser om dettes resultater. Man finder mennesker, som i ligegyldig slgzivhed eller maaske i falmet resignation ikke engang aner hvilken vidunderlig herlighed livet kunde indholde for dem. Man mgzider mennesker, og dette er det tragiske af det hele, isaer naar det traelfer at vaere en selv, som nok ser disse kendsgerninger og Here af samme slags, men ikke lgziler at deres liv, deres muligheder, arbejde og maal absolut maa knyttes til disse, for at livet maa faa sin fylde. Man mgzider mennesker, som ikke aner den dybe sammenhaeng, som dog ligger bagved alle de tilsyne- ladende modsigelser, man finder baade her og der. Man lever, eller gaar til skole med det, man i sig selv kan kalde: Studenten. Dette vaesen samler sig kundskaber lgaar man til yderlighedernej, forbereder sig til at blive et men- neske. Det er saa meget lettere at leve i sit eget. Det er lettere at samle sig nogle kundskaber, nok til at man er fri for ubehageligheder angaaende ens livsanskuelseg samle sig lidt ejendom, saa at man ikke traenger o. s. v., end at kaempe igennem med sig selv til det, som knytter alle sammen, igennem den livslgzign, at vi skal Hfortareu hverandre for at leve, til en erkendelse af det personliges levende sammenhaeng med andre, til den erkendelse, at jeg og mit liv er afhangig af, hvad jeg modtager, og af hvad jeg giver til andre. Det er ikke af, hvormeget eller al hvordan, men af hvad jeg modtager og giver, at dette afhanger. Saa kommer jeg vist ogsaa til den erkendelse, at mit livs lykke i dybeste forstand styres af mit personlige forhold til mine kraefter og muligheder og til mit arbejde. Hvad var maalet med Kolds skolegerning? Var det ikke at oprette et per- sonligt lorhold mellem individet og samfundet? Var det ikke at ,,knytte hjerte og hoved sammenu? Var det ikke at hjaelpe unge til et levende personligt for- hold? ,,At oprette en skole for livet . Han har halt mange hjeelpere og efter- fgzilgere. Har alle disse naaet det inderste ved hans ,,skole for livet ? Hertil saetter mange et spgfrgsmaal. For de unge, som har erlaret noget af det liv, ligger der alvor i fremtiden. Havde vi Kolds personlige lorhold til vort sko- leliv, vilde det vist baere bedre frugt. Vilde vi da ikke modtage mere kraft fra de livsstrdmninger, som rgzirte ved fortids hgzijskoleelever? Der siges tiderne forandrer sig. Det kan godt vaere, men kampen frem til et personligt forhold beror ikke paa tiden. Det, at vi peger paa tiden, viser netop, at vort forhold ikke er rigtig levende. Det er et forhold, som ikke passer nu og derfor aldrig har passet. Blandt en af dem, som kun kender lidt til Kolds ,,personlige forholdu, aner jeg dog lidt angaaende det. Han stod foran et lille barn. Han elskede bqirn over alt. Han vidste, at det barn var lige saa meget et menneske som de andre. Han vidste, at der var noget, som berdvede barnets livsglaede. Han vidste, at landets lov sagde: ,,Dette og saadan skal Du laereu. Han saa' bar- nets forgaeves anstraengelse mod et lalsk maal kun hjulpen af lalske motiver. Hvorledes kunde han hjaelpe det? Skolen maatte underordne sig livet. Deri laa hans personlige forhold til hans gerning. Er man naaet frem til det inderste i hgzijskolelivet - det egentlige ved Kolds personlige forhold - det egentlige ved sig selv, da tror jeg, at man kan bruge mange af john Deweys tanker Cudviklede fra videnskabelige erfarin- ..9-

Page 15 text:

1926-VIKING-1927 4' J P Zin Zlmplitatiun N the open forest one tree is quite unlike any other. The majestic elm with its wealth of mystery is an individual. Tested by storms, petted by the breeze, smiled at by sunlight from above, and a heaven for flowers and grasses beneath, it stands there so massive and sound. Birds call it home. Its buds flower forth to the thrill of music. It is symmetry, it is strength, it is poetry. Quite useless for fuel, worse for lumber, in short, worthless if dead, but a kingdom of joy when alive. ln the dense and gloomy thicket, squeezed in by its mates, stands the tall and naked tamarack tree. No room in any direction except up-and up only at the expense of its neighbor whom it must choke out or be choked by. No time for development except for the top. Dead limbs therefore cling on in despair. Death claimed them, the ambitious top left them behind. No grasses, no flowers, no birds around it. Needles instead of leaves-darkness instead of light. Prosaic it stands there, but useful-only when dead. Lumber and posts, wealth for exploiters. The still more prosaic lumber magnate eyes the tamarack, cuts it down and fills his coffers, cursing the thousands that should have been millions, But young people make for the elm and picnic under it, expending what little wealth they have for happiness. Many a super-modern school is a swamp of tamarack trees. Students there fight each others root, limbs, and top for a place in the sun. Iust as the sun beacons the tree out of the depth in unscrupulous haste, so desire for ma- terial wealth and power pulls the student up and ever up forgetting every- thing in his race for distinction and financial well-being. Dead branches of hope dangle dismally below. First there was love. It had to be sacrificed for a career. Then there was truthfulness. lt died for advantage. Last there was faith. Vanity choked it. Abandoned all and left to diel The head must be pushed on, up to gain its mammon. And to what purpose this onesided, ruth- less haste? That they might like the tamarack be used for posts-worthless in life, gold when dead. That their toil might fall the spoils of money-mad, greedy posterity which curses the thousands that should have been millions. But out in the open stands the elm. Plenty of room and abundance of sunlight. P. Iorgensen.