Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Page 13 text:

1926-VIKING-1927 -4 P bknletanker AN laeser, at en Iapaneser kommer til Danmark for at saette sig ind i folkehgbjskolens liv. Man laeser om ,,Folk Schools i Carolina og Penn- sylvania. Man ved lidt om hvorclan, eller rettere hvorhen fhvordan er der vist laa der vedl det gaar med vore hgzijskoler indenfor danske kredse her i landet. Man ser deres betydning tage af Here steder. Man laeser og hgzirer lidt om Kristen Kold, Danmarks personlighedsskoles profet. Man mgzider maa- ske navnet john Dewey knyttet til, ,Philosophy of Education . Man fgziler ,,credit systemets tryk og har dunkle anskuelser om dettes resultater. Man finder mennesker, som i ligegyldig slgzivhed eller maaske i falmet resignation ikke engang aner hvilken vidunderlig herlighed livet kunde indholde for dem. Man mgzider mennesker, og dette er det tragiske af det hele, isaer naar det traelfer at vaere en selv, som nok ser disse kendsgerninger og Here af samme slags, men ikke lgziler at deres liv, deres muligheder, arbejde og maal absolut maa knyttes til disse, for at livet maa faa sin fylde. Man mgzider mennesker, som ikke aner den dybe sammenhaeng, som dog ligger bagved alle de tilsyne- ladende modsigelser, man finder baade her og der. Man lever, eller gaar til skole med det, man i sig selv kan kalde: Studenten. Dette vaesen samler sig kundskaber lgaar man til yderlighedernej, forbereder sig til at blive et men- neske. Det er saa meget lettere at leve i sit eget. Det er lettere at samle sig nogle kundskaber, nok til at man er fri for ubehageligheder angaaende ens livsanskuelseg samle sig lidt ejendom, saa at man ikke traenger o. s. v., end at kaempe igennem med sig selv til det, som knytter alle sammen, igennem den livslgzign, at vi skal Hfortareu hverandre for at leve, til en erkendelse af det personliges levende sammenhaeng med andre, til den erkendelse, at jeg og mit liv er afhangig af, hvad jeg modtager, og af hvad jeg giver til andre. Det er ikke af, hvormeget eller al hvordan, men af hvad jeg modtager og giver, at dette afhanger. Saa kommer jeg vist ogsaa til den erkendelse, at mit livs lykke i dybeste forstand styres af mit personlige forhold til mine kraefter og muligheder og til mit arbejde. Hvad var maalet med Kolds skolegerning? Var det ikke at oprette et per- sonligt lorhold mellem individet og samfundet? Var det ikke at ,,knytte hjerte og hoved sammenu? Var det ikke at hjaelpe unge til et levende personligt for- hold? ,,At oprette en skole for livet . Han har halt mange hjeelpere og efter- fgzilgere. Har alle disse naaet det inderste ved hans ,,skole for livet ? Hertil saetter mange et spgfrgsmaal. For de unge, som har erlaret noget af det liv, ligger der alvor i fremtiden. Havde vi Kolds personlige lorhold til vort sko- leliv, vilde det vist baere bedre frugt. Vilde vi da ikke modtage mere kraft fra de livsstrdmninger, som rgzirte ved fortids hgzijskoleelever? Der siges tiderne forandrer sig. Det kan godt vaere, men kampen frem til et personligt forhold beror ikke paa tiden. Det, at vi peger paa tiden, viser netop, at vort forhold ikke er rigtig levende. Det er et forhold, som ikke passer nu og derfor aldrig har passet. Blandt en af dem, som kun kender lidt til Kolds ,,personlige forholdu, aner jeg dog lidt angaaende det. Han stod foran et lille barn. Han elskede bqirn over alt. Han vidste, at det barn var lige saa meget et menneske som de andre. Han vidste, at der var noget, som berdvede barnets livsglaede. Han vidste, at landets lov sagde: ,,Dette og saadan skal Du laereu. Han saa' bar- nets forgaeves anstraengelse mod et lalsk maal kun hjulpen af lalske motiver. Hvorledes kunde han hjaelpe det? Skolen maatte underordne sig livet. Deri laa hans personlige forhold til hans gerning. Er man naaet frem til det inderste i hgzijskolelivet - det egentlige ved Kolds personlige forhold - det egentlige ved sig selv, da tror jeg, at man kan bruge mange af john Deweys tanker Cudviklede fra videnskabelige erfarin- ..9-

Page 12 text:

1926-VIKING-1927 -4' ,- nok ikke Plads til: men der er Plads til mig i Guds Verden. Det gaalder i sin lulde Udstraakning. Det gaelder her i Dalen rnellem Vugge og Grav. jeg tror, at Gud arbejder med sin Verden hvert Qjeblik. ,,Min Fader ar- bejder indtil nu, og jeg arbejderu. En Gud, der lader det hele gaa som bedst det kan, er ingen Gud. Det er ikke engang en retskaffen Tanke. Det er en Utanke. jeg tror, at Gud her paa Iord har en Plads til enhver af os. Men at vi derfor alle kommer paa vor Plads er en anden Sag. Det synes at va-ere en Kendsgerning, at der er Folk, der er kommen paa fejl Hylde. Det er en grumme alvorlig Sag. Thi det eneste Sted, man ret kan komme til at virke og blive glad og tilfreds, er paa den Plads, som Gud har til os. Der er dem, der gaar tilgrunde paa en anden. Men for nu at faa dette i sin rette Belysning, maa vi ikke se for snaevert eller begraenset paa Pladsen, Gud har til os. Man er tilbgijelig til overvejende hermed at taenke paa det Stykke af Menneskeslaegtens Arbejde, vi faar at ggbre. Og det er rigtigt, at det er over- maade vigtigt der at finde det rette Arbejde, d. v. s. det, der passer med vore Evner. Det er just ikke altid det, vi til at begynde med har mest Lyst til. Det var godt, om man altid havde Lyst til det, vi er bedst skikket til. Men at have et Kald og have Lyst til det er ikke altid det samme. Selve det at have Anlaeg og Evner til noget bestemt er et Kald, har en bekendt Mand sagt. Samme Mand talte forgzivrigt endda om Praestegerningen, og det vil skurre slemt i Qjrene paa mange, der gaar med en Fgzilelse af, at Kaldet til Praeste- gerningen kommer som en overnaturlig Aabenbaring. Det ggdr det for nogleg men Gud har mere end en Vej til dem, han har Brug for i den Tjeneste. Selv kan jeg naevne Dag og Time, da det kom til migg men naar jeg nu ser tilbage, Qijner jeg en Forbindelse mellem den Time og en anden, og den staar i For- bindelse med Oprettelsen af Grand View College. Det kom paa Tale, at nu skulde der begyndes en Praesteskole i Des Moines, og da var der en, der saa' paa mig og sagde, at der burde jeg hen. Det havde jeg ikke taenkt paa fgzirz mine Planer gik i helt andre Retninger. Det var kun i Forbigaaende, jeg skaenkede det en Tanke: men den groede nok alligevel i al Stilhed under min Kirkegang og mit Arbejde i Sgzindagsskolen, indtil min Time kom. Men andre kan det gaa helt anderledes for. Det er naturligvis ikke min Mening, at der ikke skal andet til end en vis Begavelse, for at en Mand kan komme paa sin rette Plads som Praest. leg er ganske klar over, at ingen har et aerligt Kald til det, saa laenge han er en ,,frernmed Svendu i Kristi Menighed. Men nok herom. Har jeg skrevet saa meget om det, hvor unge Qjne muligvis kommer til at laese det, saa er det fordi, det ligger mig staerkt paa Hjaerte, at de af Den danske Kirkes Bqirn, hvis Gerning er i Ordets Tjeneste, maa finde den. Som Verden er bleven, er det muligvis langt fra de fleste, der finder det Arbejde, hvori de har deres rette Plads, og det er for det meste heller ikke deres egen Skyld. Det er nu ellers rigtigt Umagen vaerd at ggire, hvad man kan, for i den Henseende at finde sin Plads - og fylde den. Saa meget af vor Tid bruges til vort Arbejde, og et Arbejde, der kun betyder saa og saa mange Penge for os, det er Trzzldom. Men mange maa bqjje Ryggen under den Traeldom. Har de saa endda i anclen Henseende fundet deres Plads, i et Hjem, der er deres, i det Folk, der er deres, i den Guds Verden, der begyndes her og lgzifter sig op over alle Bjzerge, ind i det evige Livs fulde Dagslys, hvor Kristus sidder paa sin Konge- stol, Menneskesgzinnen ved den Alma-'egtiges hgzijre Haand, da kan Livet endda, trods en Del Traeldom, forme sig rigt og blive mer end Umagen vaerd, Men derfor maa Ungdommen se til i dybeste, videste og hgzijeste Forstand at finde sin Plads, S. D. Rodholrn. .-5-

Page 14 text:

1926-VIKING-1927 4 ,- gerl i ,,skolen for livet . Naar et menneske fgziler, at det er naaet frem til noget sandt i dets liv, da prgaver det at forklare og udvikle det sande til bedste for andre. I dette tankens arbejde har Dewey udfgzirt et stort vaerk. Ieg taenker Kold vilde givet sit bifald til Dewey's, ,,Education is life and growth , og saa vilde han sagt lidt mere om, hvad han havde erfaret, at livet var. leg tvivler om, at filosofen var naaet saa langt i sin udvikling af opdragelseslove flaws of learningl eller kommen saa dybt ind til livets kerne, hvis ikke der bag ved laa noget af det levende personlige forhold til sit eget selv og til alt andet. Det er dette - det faelles ved Iohn Dewey, Amerikansk nytids, ,,Educa- tional Philosopheru, og Kristen Kold, dansk skolelaerer, som jeg gerne vilde fremhaeve. Thi noget af det, den ene har givet mig fgennem andrel, har den anden hjulpen mig at fastholde i denne Hforandrede tid . Det er ikke, at ,,fortaellernaaden er bedre end ,,egen-laesning methodenu, men det er det, at man bruger den rnethode, som er mest levende, og som passer bedst med de unges kraefter og motiver. At Kold maaske saa' dybere og mere inderligt ned - eller op - i det danske folks inderste, og at Dewey derimod saa' langere ud over sleegten som helhed er en naturlig fgdlge af deres ,,personlige forholdu. Den ene levede i et forholdsvis lille ensartet folk, den anden, i en stgzSrre blan- det affaere. Der er bleven talt alvorligt i lang tid om vore hgzljskolers fremtid. Gaar de en fremtid i mgzide, da maa de vokse ud over, hvad de nu er, og op over, hvad andre skoler kan frembringe. Den maa gribe det Koldske i den egentlige forstand uden hensyn til dens dervaerende former. Den maa tilegne sig det, Dewey og andre har arbejdet sig frem til. Hvorledes griber vi unge fat paa dette? Vil vi lade vinden tage vore doktorgrader, hvorhen den vil, og sige, at livet laeres kun ved at leve det? Lever vi, da faar vi saadan en tiltreeknings- kraft, at kundskaber sirnpelthen ikke kan blive borte. Kommer vi i et levende ,,personligt forholdu til de kundskaber, som ligger aaben for os, da fgirst bliver de en kraft i vore haender. Kommer vi i et per- sonligt forhold til det kulturudviklende, der ligger i historien og litteraturen, da fgzirst bliver slaegternes fald og haab levende for os. Da fgirst kan vi undgaa deres trageclier og give deres haab vinger. Begejstringl Det er det maaske. Den er farlig, hvis den ikke er sund. Vi siger endnu fremad. Ikke fremad for det danske. Ikke fremad for det amerikanske. Frernad for det, som livet ejer, det vaere dansk eller engelsk, tysk eller indisk. ,,Reve1ation? To those who heed the truth behind the words I use And yet for those who heed this truth themselves I do not need to term it revelation. Iohs, Mortensen. - 10-