Grand View University - Viking Yearbook (Des Moines, IA)

Text from Pages 1 - 60 of the 1927 volume:

b 'P -Qi? ey Mmm 5 X5 if F. Iwi- . 1 1' f R Q Q if e Q x , ev thing 1926-27 'M kjuf-SJ Publiehed by fhe Students ' of Grand View- College DesYMoines, Iowa ' UQ'9wi,9Q!Z'V .Hi 5 in 3 NW Q? N 5 .. V Y I' - A 'un' H 1' '- 'nl-n- ' 21 i Vrfl . .L ' GRAND VIEW COLLEGE jfnrurh Det er noget sent, Vikingen udkom- mer i Aar. Det har vaeret knapt med midler og vel ogsaa med lyst fra redak- tionens side, Her kommer resultatet. Maa det blive optaget som et minde for os, som har levet sammen i disse maa- neder, og som et lille indblik, for andre, i skolens daglige liv. Co-editors. 351029 L..-J 1:1 Aix GX XF? r V, 'bi-GR I . f 4 ,.. , , -, fffgf JV 'A I , fax 4 , ' J 1 nc Behicatiun Til Norvald og Ellgaardl Barnesmil og Bamegraad Slaar fast og dybt paa Hjaertets Traad, Et Srnil, en Taare, tit ad Aare Gi'r Sjaelen Retning, Tanken Fleming. Du Mand i .,striden ska-:ggetn Til Straeb og Daad har aegget. Den Tak, vi yder, ej Stilheden bryder: Dog var den d6r, da Du var her. ,5- 1926-VIKING-1927 -4 - P- REV. OG MRS. RODHOLM -4 P jfinhz sin 3,9Ia11s ER sad en gammel Mand i min Stue. Hans Sgzin var dgzid, og han var kommen for at tale med Praesten. Sdnnen havde i sine Ungdomsdage vaeret godt med i ,,Den danske Kirkeu, men var af en eller anden Grund laldet bort. Vi saa' ham sjaeldent, Vi talte sammen om det, og den gamle var ked af, at det var gaaet, som det gikg men, sagde han: leg tror nu alligevel, at vor Herre har en Plads til min Dreng. Den Tro vilde jeg jo ikke tage fra ham. leg er sikker paa det, at vor Herre har en Plads for enhver af os. Som hans Hjaertelag er aabenbaret, for os af hans enbaarne, saa er han ikke de snaevre Graensers Gud. Der er god Plads i hans Hus: ,,I min Faders Hus er der mange Boligeru. Han vil have sit Hus fuld, hgdrer vi i Lignelsen. Det kan vist ikke nagtes, at der tit przzdikes, som om det kun var en lille sluttet Kreds, der kom med, og det kan maaske vaere helt rart for den lille sluttede Kreds. Men det befor paa et Bedrag. Det er selvfgdlgelig ikke graenselgist. Den, som vil have en Have, lukker ikke Studene ind. Saar den heller ikke til med Tidsler. Men for alt det, Gud har skabt, har han en Plads. Det vil dog ikke sige, at Gud har Plads til alt, hvad der er til: thi der er aabenbart noget til, som Gud ikke har skabt. Der er noget til i mig, som Gud ikke har skabt. Det er der -7., 1926-VIKING-1927 -4' ,- nok ikke Plads til: men der er Plads til mig i Guds Verden. Det gaalder i sin lulde Udstraakning. Det gaelder her i Dalen rnellem Vugge og Grav. jeg tror, at Gud arbejder med sin Verden hvert Qjeblik. ,,Min Fader ar- bejder indtil nu, og jeg arbejderu. En Gud, der lader det hele gaa som bedst det kan, er ingen Gud. Det er ikke engang en retskaffen Tanke. Det er en Utanke. jeg tror, at Gud her paa Iord har en Plads til enhver af os. Men at vi derfor alle kommer paa vor Plads er en anden Sag. Det synes at va-ere en Kendsgerning, at der er Folk, der er kommen paa fejl Hylde. Det er en grumme alvorlig Sag. Thi det eneste Sted, man ret kan komme til at virke og blive glad og tilfreds, er paa den Plads, som Gud har til os. Der er dem, der gaar tilgrunde paa en anden. Men for nu at faa dette i sin rette Belysning, maa vi ikke se for snaevert eller begraenset paa Pladsen, Gud har til os. Man er tilbgijelig til overvejende hermed at taenke paa det Stykke af Menneskeslaegtens Arbejde, vi faar at ggbre. Og det er rigtigt, at det er over- maade vigtigt der at finde det rette Arbejde, d. v. s. det, der passer med vore Evner. Det er just ikke altid det, vi til at begynde med har mest Lyst til. Det var godt, om man altid havde Lyst til det, vi er bedst skikket til. Men at have et Kald og have Lyst til det er ikke altid det samme. Selve det at have Anlaeg og Evner til noget bestemt er et Kald, har en bekendt Mand sagt. Samme Mand talte forgzivrigt endda om Praestegerningen, og det vil skurre slemt i Qjrene paa mange, der gaar med en Fgzilelse af, at Kaldet til Praeste- gerningen kommer som en overnaturlig Aabenbaring. Det ggdr det for nogleg men Gud har mere end en Vej til dem, han har Brug for i den Tjeneste. Selv kan jeg naevne Dag og Time, da det kom til migg men naar jeg nu ser tilbage, Qijner jeg en Forbindelse mellem den Time og en anden, og den staar i For- bindelse med Oprettelsen af Grand View College. Det kom paa Tale, at nu skulde der begyndes en Praesteskole i Des Moines, og da var der en, der saa' paa mig og sagde, at der burde jeg hen. Det havde jeg ikke taenkt paa fgzirz mine Planer gik i helt andre Retninger. Det var kun i Forbigaaende, jeg skaenkede det en Tanke: men den groede nok alligevel i al Stilhed under min Kirkegang og mit Arbejde i Sgzindagsskolen, indtil min Time kom. Men andre kan det gaa helt anderledes for. Det er naturligvis ikke min Mening, at der ikke skal andet til end en vis Begavelse, for at en Mand kan komme paa sin rette Plads som Praest. leg er ganske klar over, at ingen har et aerligt Kald til det, saa laenge han er en ,,frernmed Svendu i Kristi Menighed. Men nok herom. Har jeg skrevet saa meget om det, hvor unge Qjne muligvis kommer til at laese det, saa er det fordi, det ligger mig staerkt paa Hjaerte, at de af Den danske Kirkes Bqirn, hvis Gerning er i Ordets Tjeneste, maa finde den. Som Verden er bleven, er det muligvis langt fra de fleste, der finder det Arbejde, hvori de har deres rette Plads, og det er for det meste heller ikke deres egen Skyld. Det er nu ellers rigtigt Umagen vaerd at ggire, hvad man kan, for i den Henseende at finde sin Plads - og fylde den. Saa meget af vor Tid bruges til vort Arbejde, og et Arbejde, der kun betyder saa og saa mange Penge for os, det er Trzzldom. Men mange maa bqjje Ryggen under den Traeldom. Har de saa endda i anclen Henseende fundet deres Plads, i et Hjem, der er deres, i det Folk, der er deres, i den Guds Verden, der begyndes her og lgzifter sig op over alle Bjzerge, ind i det evige Livs fulde Dagslys, hvor Kristus sidder paa sin Konge- stol, Menneskesgzinnen ved den Alma-'egtiges hgzijre Haand, da kan Livet endda, trods en Del Traeldom, forme sig rigt og blive mer end Umagen vaerd, Men derfor maa Ungdommen se til i dybeste, videste og hgzijeste Forstand at finde sin Plads, S. D. Rodholrn. .-5- 1926-VIKING-1927 -4 P bknletanker AN laeser, at en Iapaneser kommer til Danmark for at saette sig ind i folkehgbjskolens liv. Man laeser om ,,Folk Schools i Carolina og Penn- sylvania. Man ved lidt om hvorclan, eller rettere hvorhen fhvordan er der vist laa der vedl det gaar med vore hgzijskoler indenfor danske kredse her i landet. Man ser deres betydning tage af Here steder. Man laeser og hgzirer lidt om Kristen Kold, Danmarks personlighedsskoles profet. Man mgzider maa- ske navnet john Dewey knyttet til, ,Philosophy of Education . Man fgziler ,,credit systemets tryk og har dunkle anskuelser om dettes resultater. Man finder mennesker, som i ligegyldig slgzivhed eller maaske i falmet resignation ikke engang aner hvilken vidunderlig herlighed livet kunde indholde for dem. Man mgzider mennesker, og dette er det tragiske af det hele, isaer naar det traelfer at vaere en selv, som nok ser disse kendsgerninger og Here af samme slags, men ikke lgziler at deres liv, deres muligheder, arbejde og maal absolut maa knyttes til disse, for at livet maa faa sin fylde. Man mgzider mennesker, som ikke aner den dybe sammenhaeng, som dog ligger bagved alle de tilsyne- ladende modsigelser, man finder baade her og der. Man lever, eller gaar til skole med det, man i sig selv kan kalde: Studenten. Dette vaesen samler sig kundskaber lgaar man til yderlighedernej, forbereder sig til at blive et men- neske. Det er saa meget lettere at leve i sit eget. Det er lettere at samle sig nogle kundskaber, nok til at man er fri for ubehageligheder angaaende ens livsanskuelseg samle sig lidt ejendom, saa at man ikke traenger o. s. v., end at kaempe igennem med sig selv til det, som knytter alle sammen, igennem den livslgzign, at vi skal Hfortareu hverandre for at leve, til en erkendelse af det personliges levende sammenhaeng med andre, til den erkendelse, at jeg og mit liv er afhangig af, hvad jeg modtager, og af hvad jeg giver til andre. Det er ikke af, hvormeget eller al hvordan, men af hvad jeg modtager og giver, at dette afhanger. Saa kommer jeg vist ogsaa til den erkendelse, at mit livs lykke i dybeste forstand styres af mit personlige forhold til mine kraefter og muligheder og til mit arbejde. Hvad var maalet med Kolds skolegerning? Var det ikke at oprette et per- sonligt lorhold mellem individet og samfundet? Var det ikke at ,,knytte hjerte og hoved sammenu? Var det ikke at hjaelpe unge til et levende personligt for- hold? ,,At oprette en skole for livet . Han har halt mange hjeelpere og efter- fgzilgere. Har alle disse naaet det inderste ved hans ,,skole for livet ? Hertil saetter mange et spgfrgsmaal. For de unge, som har erlaret noget af det liv, ligger der alvor i fremtiden. Havde vi Kolds personlige lorhold til vort sko- leliv, vilde det vist baere bedre frugt. Vilde vi da ikke modtage mere kraft fra de livsstrdmninger, som rgzirte ved fortids hgzijskoleelever? Der siges tiderne forandrer sig. Det kan godt vaere, men kampen frem til et personligt forhold beror ikke paa tiden. Det, at vi peger paa tiden, viser netop, at vort forhold ikke er rigtig levende. Det er et forhold, som ikke passer nu og derfor aldrig har passet. Blandt en af dem, som kun kender lidt til Kolds ,,personlige forholdu, aner jeg dog lidt angaaende det. Han stod foran et lille barn. Han elskede bqirn over alt. Han vidste, at det barn var lige saa meget et menneske som de andre. Han vidste, at der var noget, som berdvede barnets livsglaede. Han vidste, at landets lov sagde: ,,Dette og saadan skal Du laereu. Han saa' bar- nets forgaeves anstraengelse mod et lalsk maal kun hjulpen af lalske motiver. Hvorledes kunde han hjaelpe det? Skolen maatte underordne sig livet. Deri laa hans personlige forhold til hans gerning. Er man naaet frem til det inderste i hgzijskolelivet - det egentlige ved Kolds personlige forhold - det egentlige ved sig selv, da tror jeg, at man kan bruge mange af john Deweys tanker Cudviklede fra videnskabelige erfarin- ..9- 1926-VIKING-1927 4 ,- gerl i ,,skolen for livet . Naar et menneske fgziler, at det er naaet frem til noget sandt i dets liv, da prgaver det at forklare og udvikle det sande til bedste for andre. I dette tankens arbejde har Dewey udfgzirt et stort vaerk. Ieg taenker Kold vilde givet sit bifald til Dewey's, ,,Education is life and growth , og saa vilde han sagt lidt mere om, hvad han havde erfaret, at livet var. leg tvivler om, at filosofen var naaet saa langt i sin udvikling af opdragelseslove flaws of learningl eller kommen saa dybt ind til livets kerne, hvis ikke der bag ved laa noget af det levende personlige forhold til sit eget selv og til alt andet. Det er dette - det faelles ved Iohn Dewey, Amerikansk nytids, ,,Educa- tional Philosopheru, og Kristen Kold, dansk skolelaerer, som jeg gerne vilde fremhaeve. Thi noget af det, den ene har givet mig fgennem andrel, har den anden hjulpen mig at fastholde i denne Hforandrede tid . Det er ikke, at ,,fortaellernaaden er bedre end ,,egen-laesning methodenu, men det er det, at man bruger den rnethode, som er mest levende, og som passer bedst med de unges kraefter og motiver. At Kold maaske saa' dybere og mere inderligt ned - eller op - i det danske folks inderste, og at Dewey derimod saa' langere ud over sleegten som helhed er en naturlig fgdlge af deres ,,personlige forholdu. Den ene levede i et forholdsvis lille ensartet folk, den anden, i en stgzSrre blan- det affaere. Der er bleven talt alvorligt i lang tid om vore hgzljskolers fremtid. Gaar de en fremtid i mgzide, da maa de vokse ud over, hvad de nu er, og op over, hvad andre skoler kan frembringe. Den maa gribe det Koldske i den egentlige forstand uden hensyn til dens dervaerende former. Den maa tilegne sig det, Dewey og andre har arbejdet sig frem til. Hvorledes griber vi unge fat paa dette? Vil vi lade vinden tage vore doktorgrader, hvorhen den vil, og sige, at livet laeres kun ved at leve det? Lever vi, da faar vi saadan en tiltreeknings- kraft, at kundskaber sirnpelthen ikke kan blive borte. Kommer vi i et levende ,,personligt forholdu til de kundskaber, som ligger aaben for os, da fgirst bliver de en kraft i vore haender. Kommer vi i et per- sonligt forhold til det kulturudviklende, der ligger i historien og litteraturen, da fgzirst bliver slaegternes fald og haab levende for os. Da fgirst kan vi undgaa deres trageclier og give deres haab vinger. Begejstringl Det er det maaske. Den er farlig, hvis den ikke er sund. Vi siger endnu fremad. Ikke fremad for det danske. Ikke fremad for det amerikanske. Frernad for det, som livet ejer, det vaere dansk eller engelsk, tysk eller indisk. ,,Reve1ation? To those who heed the truth behind the words I use And yet for those who heed this truth themselves I do not need to term it revelation. Iohs, Mortensen. - 10- 1926-VIKING-1927 4' J P Zin Zlmplitatiun N the open forest one tree is quite unlike any other. The majestic elm with its wealth of mystery is an individual. Tested by storms, petted by the breeze, smiled at by sunlight from above, and a heaven for flowers and grasses beneath, it stands there so massive and sound. Birds call it home. Its buds flower forth to the thrill of music. It is symmetry, it is strength, it is poetry. Quite useless for fuel, worse for lumber, in short, worthless if dead, but a kingdom of joy when alive. ln the dense and gloomy thicket, squeezed in by its mates, stands the tall and naked tamarack tree. No room in any direction except up-and up only at the expense of its neighbor whom it must choke out or be choked by. No time for development except for the top. Dead limbs therefore cling on in despair. Death claimed them, the ambitious top left them behind. No grasses, no flowers, no birds around it. Needles instead of leaves-darkness instead of light. Prosaic it stands there, but useful-only when dead. Lumber and posts, wealth for exploiters. The still more prosaic lumber magnate eyes the tamarack, cuts it down and fills his coffers, cursing the thousands that should have been millions, But young people make for the elm and picnic under it, expending what little wealth they have for happiness. Many a super-modern school is a swamp of tamarack trees. Students there fight each others root, limbs, and top for a place in the sun. Iust as the sun beacons the tree out of the depth in unscrupulous haste, so desire for ma- terial wealth and power pulls the student up and ever up forgetting every- thing in his race for distinction and financial well-being. Dead branches of hope dangle dismally below. First there was love. It had to be sacrificed for a career. Then there was truthfulness. lt died for advantage. Last there was faith. Vanity choked it. Abandoned all and left to diel The head must be pushed on, up to gain its mammon. And to what purpose this onesided, ruth- less haste? That they might like the tamarack be used for posts-worthless in life, gold when dead. That their toil might fall the spoils of money-mad, greedy posterity which curses the thousands that should have been millions. But out in the open stands the elm. Plenty of room and abundance of sunlight. P. Iorgensen. 1 1926-VIKING-1927 -1 u VF literature HAT is literature? This question has been at large since man realized the value in written expressions. Each age has its own literature characteristic of the times in which it was written. Each changing age has its good and bad literature. The age in which we are now living has its own literature, but how many of us are aware of the fact? How many of us are ready to question the quality of the literature we are reading. These are only two of the questions we should try to face in solving this problem of a better life. A complete definition of literature is impossible. If it were, the subject would cease to be a part of life. Those who are ready to give de- finitions revealing their innermost convictions on literature are only doing justice towards themselves. Definitions presented are numerous. One writer has said that it is every bit of writing since the dawn of time. This is probably correct though rather vague. We learn from Long's Literature that it is reflected life. We observe the subject by realizing the object. Literature is the revelation of the inner- most soul of a people. They are probably correct but I am in doubt as to whether or not they are complete. Literature is sincere expression of typical and genuine emotions. This definition comes closer to reaching the goal than any l have yet found. It considers the source, which in turn determines the quality of literature produced. lt means this: Literature is the expression in words of the writer's deepest emotions, the feelings or sensations of pleasure, pain, passion, excitement and all that is not prompted by the more intellectual side of life. There are two qualities of literature, namely good and bad, as critics choose to call them. One contains art while the other does not. lt is clear that a piece of literature may be considered good by one person and not by another, or that a book may be accepted as great by a majority of critics and writers and not seem at all great to others. There are two sets of standards by which literature is judged. The one is the individual's standard and the other is the collective or the standard of the majority. Each individual should have certain standards and ideals upon which he bases his opinions of good and bad literature. The collective standard is for the benefit of all. We are all aware of the constant impulse that urges us on to expression. We feel it necessary to make others share our thoughts, our experience and our emotions. A man calls another man his friend because he is forever willing to listen to his unending stories of mental sensations. There is a class of people who do not care to relate their experiences to others. They confide in themselves, one might say. They are not driven to express themselves. This characteristic is typical of our northern hunters or our earlier settlers. Why do we study literature? lt is said that the nature of the books a man reads is a most accurate gauge of his moral character. As was stated be- fore, a book may not affect two people the same way. The poem or the poet, the book or the writer, must do something with us. That something must be important, influential, permanent and original. There are two spheres where the contents of a poem or book may touch: the sphere of our emotions and the sphere of our intelligence. One may read a dozen books and receive noth- ing at all from them, and then again one may read another book that has been renounced by hundreds which stirs one's emotions and opens a new range of ideas. Every good piece of literature, whether history or poetry, will operate in both the sphere of the emotions and the sphere of intelligence. Literature reveals and interprets human life. It is forever pointing towards and trying to solve the most important problems in life. We study it in order that we may see ourselves as others see us. It is entertaining, instructive and inspiring. -42- 1926-'VIKING-1927 4' -P- The real value in literature is not so much the thought it conveys as it is the thought it gives rise to in us, the inspiration towards something better. It may produce an ideal toward which we will strive but never reach. Each step is rewarded, driving us on and on. We are presented with noble characters of the past - - - we reach them thru reading. Literature has done much in reform, in showing up hypocricy, in removing superstition and in raising the standards of society. Literature is diverse. lt is a prophecy: always pointing towards progress. Literature is a part of humanityg it speaks for humanity and speaks to humanity. It is within literature that the ideals of man are preserved. Bill Andersen, G. V. C. 1926-27. ll : 1I 2-2: --- 9 ' 11111121 - 'll 4' Tr ll-Ili' l A EEE E v.v.v.vs.vs.vxs.v.v.v.v.v.vs.vs.v.vxsx.vx.vssxss.v.vssx.v .-13.- 1926-VIKING-1927 4 0- Spslen meh ifaisturien ,Oplysning vmre ska! vor Lyst, er det saa kun om Sivet: men fgbrst og sidst med Folkergist Oplysningen om Livet. Den springer ud af Folkedaad Og uokser, som den uugges. Den straale i uort Folkeraad, til Aftenstjetnen slulckeslu Gr. ET, her er sagt, maa vaere noget, der vedkommer en Skole, og da isaer en Skole for unge Mennesker. Det er saerlig Oplysning om Livet, her anbefales. Ikke just om dets Oprindelse eller naturlige Udfoldelse, saaledes som Udviklingslaerens Dyrkere tager det, men Oplysning om Men- neskelivet, dets Kaar, Forhold og Maal. Denne Oplysning springer ud af Folkedaad og vokser, som den vugges, hedder detg men Folkedaad er jo, hvad Historien meddeler os er sket i fjernere og narmere Tiderg ,,den vokser, som den vuggesu, er vel et Udtryk, der er hentet fra Barnelivet, men som vil sige, at jo mere, man sysler med Historien i Kaerlighed og Forstaaelse, des mere Lys faar man over Menneskelivet. De sidste Par Linier: ,,Den straale i vort Folkeraad, til Aftenstjernen slukkesn, er ejendommelige for Grundtvig, der ventede sig saa saerdeles meget godt af et Folkeraad, der var udgaaet af et historisk oplyst Folk, saaledes som han taenkte sig, det kunde ske, naar Danmark Hk sin historisk poetiske Folkehgzijskole i Sorgzi til Folkedannelse. til Lys over Livet, til Dygtigggirelse paa hjemlig historisk Grund. Grundtvig havde stor historisk Sans og saerdeles omfattende historisk Kundskab. Dette har givet sig Vidnesbyrd i hans store Verdenshistorie. I-lan har foretaget et grundigt Studium, gaar til Kilderne og spgzirger fgzirst, hvad mente Sarntiden eller den allernaermeste Eftertid om den eller den Begiven- hed og den eller den Mands Gerning og Virken: under hvilke Forhold, i hvil- ken Aand og i hvilken Hensigt har vedkommende arbejdet, og derefter vup- deret og bedgzimt det, han talte og skrev om. Dette er en af Grundene til, at hans Verdenshistorie indtager en Saerstilling. Dertil kommer, at han stadig spejder efter og faar Qje for Guds Finger i Begivenhedernes Gang. Dette blev et Hjaelpemiddel for mange til at se Sammenhaengen i Udviklin- gen og gav Lys over Livet. Nutiden aenser ikke dette ret rneget, og derfor sker det ikke sjaeldent, at Sammenhazngen bliver borte, og det hele ses som en Ophobning af Tilfalde. Grundtvigs Laerlinge gik i hans Spor, og al mange blev der gjort et Stott Arbejde ved at befare og undersgzige Historiens vide Felter. L. Schrgider, f. Eks., er utrzzttelig i at vise, under hvilke Forhold og af hvilken Omgangs- kreds de historiske Skikkelser fremtraeder, og dette giver Forstaaelse, men det kraever ogsaa et betydeligt Kildestudium. Det er langt lettere, som mange i vore Dage ggbr, at gaa til et Leksikon og der slaa op og laese om den og den Begivenhed eller Person: men en saadan Viden bliver altid ensidig og usik- ker, da det kommer saa meget an paa, hvem der har givet Bidrag til det Leksikon, og i hvad Aand det er. ,,Gensti er Glipstiu, det gaelder ogsaa her. Man maa bort fra Leksikonhistorien og til Kilderne, bort fra Tilfaeldigheder til Forudsaetning og Sammenhaeng, og lade Lyset fra oven oplyse selv de laveste Egne, da skal Historien vise sig at vaere et udmaerket Dannelsesmiddel og bidrage til Lys over Livet. Leksikonnaerede Mennesker bliver lorsatte i Vaeksten: kan synes noget, men ikke vare noget, I I 1926-VIKING-1927 4 D- bkulens bang Gud, Du er god og staerk! Skjzrm vore Haenders Varkl Velsign den Slcole, som vi her har bygget! Lad ikke Storm den slaa, og Ilden ej den naa! Lad af din Faderhaand den uorde skygget! Vi lagde Skolens Grand ret i en bange Stand, men Du har bygget med til Folkelykke. Nu. den er under Tag, Det er en Talckens Dag. Huor Du er med, der er det godt at bygge Lad ske paa dette Sted, huad Du kan kjendes ved! Giv Storsyn ud mod fjaerne, hgdje Tider! Giv Sandheds klare Lys! Varm bort huert Kuldegys! Giv Liuets frislce Lgzid i unge Kinder! Sign dem, der her skal staa og Saedekornet saal Giv Sol og Dug til unge Hjaarter kjarel Saa der maa uokse frem i kristne danske Hjem et Liv til din og Danslcerfolkets Ere. fx..dJ J 'J S. N QV ' 'Site in , I 'pf VA , If 41' ,i J fin, 1 11,7 ff 1 Q , -1... Y. 'fm X XR 'Tw 1 1 F! +5 1 1926-VIKING-1927 -4 D- Agnes Petersen, Denmark. W. S. Agnete Hosfrup, Cedar Falls, Iowa. Sr. Axel Nielsen, Denmark. W. S. Alma Petersen, Withee, Wis. Sr. Anker Petersen, Askov, Minn. W. S. Anna Petersen, Des Moines, Iowa. Sr. Ansgar Rodholm, Des Moines, Iowa. College. Arthur Ammentorp, Des Moines, Iowa. Faculty Asta Rodholm, Des Moines, Iowa. H. S. C. A. Olsen, Des Moines, Iowa. Faculty. Mrs. C. A. Stub, Des Moines, Iowa. August Rasmussen, Exira, Iowa. W. S. C. A. Stub, Des Moines, Iowa. Faculty. Dagmar Rodholm, Des Moines, Iowa. Sr. Edna Nielsen. Des Moines, Iowa. H. S. Edna Sorensen, Detroit, Mich. Faculty. Edward Henriksen, Denmark. W. S. 6' in l' 1 RA- I 1 ,fl 'ff -Rf' .Q , 'A Q x ., 1, ,LA lx 'f 51,-f ff Y. ,f ,f . 1 v , A. lf.- if? ,e' 1-. ', vi QV N 1927 'W 25, A 1 ,A K. s EW? ff , F . 4. if! fig L f',Zf ' JL W4 ff l 1926--VIKING--1927 4 - lf Edwig Winther, Flaxton, N. Dak. W. S. Einer Farstrup, Exira, Iowa. College. Ellen Igzirgensen, Newell, Iowa. H. S. Ellen Rasmussen, Wayne, Alberta, Can. W. S Elua Krog, Omaha, Neb. Faculty. Erhart Sorensen, Exira, Iowa. W. S. Erling Iensen, Des Moines, Iowa. Sr. Ernest Buck, Newell, Iowa. College. Esther Fries, Seattle, Washington. H. S. Esther Hansen, Des Moines, Iowa. H. S. Esther Thuesen, Fredsville, Iowa. W. S. Gerda Grauengaard. Des Moines, Iowa. College Gudrun Christensen, Solvang, Calif. H. S. Hans Solbeek, Denmark. W. S. Harald Iensen, Des Moines, Iowa. H. S. Harald johnson, Askov, Minn. College. 1 4.-1? 'M-z, An A J 'Q 'Milf N ,xx W! QQ. 1 If .9 S E- . sig. ,Q I 2 I 1 K gi .f '.v'f - , . v V 1 !,fpe,m If . . , ,- O .9- Q- 'm 1 'I ' .ff Ig . . xl. fx r X. 5 .1- 4 N , 192 6-VIKING-1927 -4 -ff - r Harald Knzzdsen, Des Moines, Iowa. Faculty. Mrs. Harald Knudsen, Des Moines, Iowa. Helen Cook, Detroit, Mich. W. S. Helga Miklcelsen, Newell, Iowa. College. Helga Strandslcov, Marquette, Neb. H. S. Helge Petersen, Des Moines, Iowa. College. Henry Wzzlf. Denmark. H. S. Holger Bennike, Denmark. Faculty. Holger Nielsen, Dannebrog, Neb. College. Inger Rasmussen, Wayne, Alta, Canada. H. S. Iohannes Mortensen, Askov, Minn. Theo. Kristine Sgbgaard. Denmark. Karen Gzzldager, Cedar Falls, Iowa. H. S Laurence Larsen, Grant, Michigan. College. Lillian Christensen, Racine, Wis. College. Lucille Andersen, Newell, Iowa. College. ,21- 51 A ,-,, ffffgr if I fl' .A AQ +-- f f- f - I9267VIKING7I927 y S' Margaret Laursen, Peters, Neb. H. S. Margaret Igbrgensen, Des Moines, Iowa. H. S. Marie Nielsen, Des Moines, Iowa. Faculty. Mrs. C. Madsen, Brooklyn, New York. W. S. Niels Nielsen. Denmark. Theolog. Rigmor Nielsen, Cedar Falls, Iowa. H. S. Rigrnor Petersen, Clinton, Iowa. College. Sifrida Christensen, Askov, Minn. Selma Fallcenberg, Cedar Falls, Iowa. College. Peter lgbrgensen, Kimballton, Iowa. Faculty. Thora Rodholm, Des Moines, Iowa. H. S. Uffe Iensen, Des Moines, Iowa. H. S. Thoruald fensen, Denmark. W. S. Thorvald Petersen, Newell, Iowa. College. Wm. F. Andersen, Alameda, California. College Willzelm Christensen, Withee, Wis. W. S. Christ Larsen, Grant, Mich. College. -23-. Y 1926-VIKING-1927 4' - - .y Jfaretnell, Zlaigb Scbuul Bays! HOSE high school days-golden days-are gone now forever, but they will linger a long time, perhaps forever, in our memory. Personally I will be able to look back upon mine with joy, even tho I have become separated from my first class. My last two years at G. V. C. have been priceless to me. I have learned a great deal, not so much from text books perhaps but merely from being in contact with my fellow students and en- joying that spirit which influences our life here. I often used to wonder why the last day of high-school was called com- mencement day. It seemed to me that it was rather the finish of something. But of course it is easy to see that commencement is quite an appropriate term to use. Commencement-upon life's journey-we have left our high- school to enter life's school, if we have not already done so. The question is then: are we prepared? Has our high-school education paved the way for our future days? I dare say it has helped. Altho-again I emphasize that all our knowledge need not be book knowledge. Nature and our every day surroundings are great books-open to everyone who wishes to peep into them. If our daily contact with nature and our comrades has caused us to experience that life really is worth living it has not been in vain. For as Ibsen says, To live is an art. My wish for G. V. C. is that the same spirit which has prevailed may continue to do so as long as it stands and may it inspire in the hearts of many a desire to live and be of service to others. -A Senior- jgii ca ...g4-. 1926-VIKING-1927 -4--TA -H - 4 J r- ilpkke! A VAD er lykke? Mon ikke clet er et spdrgsmaal, som alle unge mennesker gaar og sysler med. Lykke - kommer den som en traad fra skaebnens haand? Er lykken noget, man kan arbejde sig frem imod, et maal, man kan saette sig og saa naa frem til ved ihxrdig straeben? Eller er lykken mere, noget stgzirre end dette? Nej, lykken er ingen lunefuld trold, der leger med sjale. Det er ikke forud bestemt, hvem af os, der skal gribe lykkens tgijler. Den dag, vi traeder ind i verdensrummet, staar vi med samme chance for at vinde denne kostbare perle. Derimod er der forskel paa vor modtagelighed for lykken. Der er dem, der griber den uden videre, med aabne arme: medens der er andre, der maa faegte en kamp for at vinde frem til vejen, der gaar mod lykken. Der er saa mange andre ting, der blinder, og man tror, man har fundet perleng men saa var det ikke den aegte. Den dag den eegte fincles, vil den ogsaa brycle frem som solen paa en skybetrukket himmel. Man er blind for, hvad lykken er. Man szetter sig et maal - storhed, eere, magt, rigdom. Dette stiler man efterg naas det, naas lykken. Der er noget i unge, der drager fremad og opad. Man vil frem til de hgije stillinger, man vil have aere og anseelse, man Qinsker magt og rigdom. Alt, ja alt vil man ofre for at vinde disse materielle maal. ,Lgkken er ikke gods eller guld, lylcken er ikke storhed og aere, lykken kan selv i den ringeste vraa arbejdets frugter paa border baereu. Den dag, da man kommer til at se, at det gaelder fgzSrst og fremmest at ggjre den gerning, der ligger for os nu, og ggzSre den godt: den dag, da man kan raekke en hjaelpende haand og ggzire livet lettere og lysere for andre, da er man paa vej mod lykken. ,,Rigere fryd vil Du fange, naar ret andres glade dit hjxrte kvaegeru. Alverdens visdom, storhed og aere vilde kun hjaelpe lidt, om ens sjal havde taget skade. Lykken er ikke al denne ydre pragt, men kommer fra det dybeste i ens natur - ens eget jeg -- sjaelen. Denne kraft maa blive den baerende magt i ens liv for at vincle lykken. Den dag, man er paa vej til at finde sig selv, er man paa vej til at finde lykken. ,Lykkeligst den, som har fred med sig selv, fred med sin Gud og fred med sin naeste! Gaar det i verden saa op eller ned, Han har af lykken dog vundet det bedsten. May 8, 1927. Alma Pedersen. .-L5T 1926-VIKING-1927 -1-a a- f Sig het! ,,Min mund og mit hjaerte, de gjorde en pagt, i fryd og i smarte af al deres magt hirzanden at fplge og aldrig fordgzilge, hvad i dem er levende lagt. ---- VOR mange gange gaar det os ikke saadan, at vi holder inde med det, som ligger os mest paa sinde, med det, som maaske tit kan vaere af gavn for andre, og som gaar komplet til spilde, naar vi gaar og prgziver paa at beholde det for os selv. Hvordan ved vi, at det egentlig er noget vaerdifuldt, hvis ikke vi lader andre faa lov til at dele det med os og samtidig dermed bedgzimme det? Iblandt de unge kan der tit staa det i vejen, at de er sky og bange for, at folk skal snakke om dem, naar de siger noget. Hvorfor kunde deres fora aeldre ikke godt have laert dem at komme frem med alt, der ligger dem paa sinde? - Der er saa mange foraeldre, som mener, at bgzirn ikke bgzir sige noget, og at de ikke i det hele taget har noget, der er vaerd at hgzire paa. Det er jo ogsaa for det meste noget spredt, alt, hvad bgdrn sommetider kan flnde paa at sige, - men saa maa vi huske paa, at det er barndomsaarene, som former vor fremtids skaebne, om man kan kalde det saadan. Mange foraeldre glemmer dette vigtige punkt. - Det ses for eksempel i et hjem, hvor foraeldrene gerne vil ggire et godt indtryk paa andre folk. De- res bgzirn skal vaere stille og hgiflige og ikke lave en forfeerdelig larm. Det kan vazre godt nok, at bgzirnene er hgziflige, men at tysse paa dem, hver gang de kommer springende og vil fortaelle enb eller anden lille gerning, som de har gjort, eller er eller andet syn, de har set, er ikke heldigt: det er der, at skaden bliver gjort, og det er det, som ggzir, at barnet, naar det vokser til, ikke betror sig til sine foraldre, som de gerne vilde, at det skulde. leg taenker nok, at de lleste foraldre er glade ved at hgdre paa deres bgzirn - i al fald burde de vaere det, men der er mange, der helt aendrer de- res optraeden, naar der kommer fremmede i huset: - saa har de ikke tid til at hqire paa bgbrnene. Barnet bliver skuffet, og tilsidst kommer det til at for- staa, at naar der er andre folk tilstede, saa har det at tie og lade de frem- mede tale. I dette mener jeg, at grunden ligger til, at saa mange af vore unge ikke kommer frern med deres ideer. De mener, at naar der er andre tilstede, saa har de ide ungel ikke noget at sige. Det kan jo ogsaa paa den anden side - for der er jo mere end en side til en sag - vaere, at i stedet for at snakke saa meget om, hvad de taenker, gaar de og gennemfgirer deres forsaet og op- naar derved deres maalg - og det er jo ogsaa, hvad der galder mest. Men kunde disse to evner: evnen til at fremstille sine tanker til gavn for andre, og evnen til at gennemfgzire disse tanker, ikke nok slaas sammen, saadan at de vilde vaere til gavn for mange? - For vi er jo da i grunden til for at leve sammen og hjaelpe hverandre paa den bedste maade. Men lad os saa passe paa, at vi ikke siger det samme, som andre saa tit har sagt, fgzirend vi ved for sikkert, at det er sandhed for os, og at det ikke bare er noget, vi gaar og siger, for at folk skal synes godt om os. Der er mange, som ggzir det, men det kommer da ogsaa til det punkt, hvor folk ser, at det dog alligevel ikke var andet end en paen kjole paa en beskidt krop. Folk, der saadan praediker, hvad de ikke selv tror, kalder vi paa godt Dansk for hyklere. ...gg- 1926-VIKING-1927 4 - -- --- -- f 1- Det var ikke uden grund, at Iesus advarede folket imod de falske profe- ter. Men saa maa vi passe paa, at det ikke bliver os selv, som engang vil blive kaldet falske profeter. Det er for dyrt for et menneske under vor tids mange clragende kraefter at leve af andres slutninger. Vi maa se at komme til en slutning, som passer for os personlig. Og lad os saa ikke tabe modet, naar der er andre, som ler ad os og ikke kan forstaa. To thine own self be true: and it must follow as the night the day, thou can not then be false to any man. Ejnar Farstrup. -'31 ji-Musik USIK er en af de fineste kunster i verden. Vi kalder dette en kunst, fordi det kraver talent at spille og synge paent. Der er mange folk, som skal leve af, hvad de tjener ved at spille i orkester o. s. v. Musik giver os en stor plads til studering, og den har ogsaa en stor betydning i vort liv. Fgzilelse er ngzidvendig i musik. At man kan sidde ned og spille, lige som man fgziler, saa at andre ogsaa kan fqile det, - det er musik med fgilelse. De Hre kvaliteter, musik skal have, er rythrne, melodi, harmoni og farve. Takt og melodi er de to fgzirste, som vi hgzirer om. Musik er en af de bedste maader, hvorpaa man kan ucltrykke, hvordan man fgbler. Hvis man er syg eller glad, saa kan man altid finde noget, som man kan spille eller synge, som kan for- klare de fgzilelser, man har i sig. En mand, som er bergzimt, er Beethoven. Han havde en ejendommelig maade at spille paa, som ingen andre kan efterggzire. Han er isaer bergbmt for sine ,,Sonater . Han var fgzidt den 17. Decbr. 1770 i Bonn. Han begyndte at tage undervisning paa violin, da han var fem aar gamrnelg siden tog han un- dervisning hos Mozart. Hele hans liv var en tragedie, og det er maaske der- for, at hans musik har saa megen fgilelse i sig. Beethoven holdt meget af orkester-musik, fordi han syntes, at et orke- ster kunde fgzilge hver skiftning i hans sindssternning. Vi vilde tabe mange af vore forngzijelser, dersom vi ingen musik havde. Vi skulde sandelig vaere taknemlige for, at vi har saa mange skoler, hvor vi kan faa musikalsk uddannelse i vort moderne liv. Esther Hansen. ...Q'- up o . xl 'x'4 aff -V- x X x J 'Q A g- 'L 'av Q s.- Q7-1, 0 x 41. 1926-VIKING-1927 -.y,. Qhinhringer AAR jeg kaster et tilbageblik over skoleaarets lgzib, findes der meget at skrive om. Der var noget, som holdt mig lidt betaenkeligt tilbage ved tanken om at tage paa G. V. Men nu, da jeg snart har vaeret her et helt aar lskoleaarl, er tanken bleven helt forandret. Vi har alle fremtiden for gzije, og den er vel hel malerisk og ideel. Vi har saa meget, vi gerne vil udrette. Vi har arvet pligter, og disse maa orn- saettes i gerninger, smaa eller store. Der er vel ikke en af os, som ikke en gang eller anden har taenkt ved sig selv: Ia, naar jeg bliver stor, saa vil jeg vare det og det, og jeg vil gjzire dit eller dat. Og det er naturligt at taenke saadan. Ungdommen lever jo i drgzjmmenes land, i idealets forhaabninger. Men det er jo ikke nok at drjdmme eller fantasere. Livet krzzver jo handlin- ger. Vore fremtidsplaner maa virkeliggores. De maa finde liv, og til dette kraeves der uddannelse. jeg tror, at G. V. kan hjaelpe et menneske til at virkeligggtre sine tal- rige ungdomshaab. Der er noget ved G. V., som sikkert ikke findes ved andre skoler, hvor uddannelse til saerlige kundskaber fremhaves. Hvad gcpr denne forskel? jeg tror, der er former, som adskiller G. V. fra andre institutioner, som G. V. jo ikke er en af. jeg tror, at jo fyir man kommer bort fra de hass- lige former, som siger: ,,Nu maa Du ggzire det og det og ikke andet, for det er efter skik og lov og brugu, jo bedre er man stillet. Vi er saa bundne af love, at man knapt kan vaere sig selv. Paa G. V. er der mere frihed: der kan vaere mere endnu, men vi er paa vejen lremad. Det er frihed, der giver tryghed, en hjemlig tryghed. Vi korn nok alle hertil enten som grjzinne grene eller maaske som naesten dode grene. Vejen til livskilden var omtrent brudt. Men hvor der er liv, kan der jo ogsaa haabes. Nu synes det, som om vi er vokset og kan se videre og dybere frem. I-lorisonten er udvidet. Vi er maaske bleven podet med stik- linger fra store mxnd, store kvinder, eller store ideer. Men naar to safter af forskellig art bliver blandet sammen, kommer der uro, der kaempes og virkes. Det hele er uro, men det er jo tegn paa, at der er liv. Stormen ggzir ofte luften mere ren, og knaekker den en vissen gren, er der jo ikke noget saa galt sket. G. V. kan hjaelpe et menneske til at skgzinne paa alt, hvad der er kgzint i livet. Musikken bliver ikke glemt, ej heller andagtsstunderne, hvor man kan ligesom laere ,,sin Gud og sig selv at kendeu. Det er vel nok de rigeste stun- der paa skolen. De glemmes vel heller aldrig cle dejlige timer, vi har tilbragt ude hos Mrs. Allen. Hvor var der dog liv og glaedel to ting, der fgzilges godt sammen. Det kunde ordentlig inspirere en til at tage fat med nyt mod. Vi glemmer vel heller ej de to sgzirgestunder, efter at to af vore kaere havde for- ladt os. Begge to var de en inspiration til at fgire os videre frem mod maa- let. Man kan jo engang ikke leve alene. Alt, hvad der har vaeret, lijaelper til at gyire os til, hvad vi er. Vi er fortids arvinger. Vi har stiftet bekendt- skab med hverandre. Kammerater, som man ved kan hjaelpe os til enhver tid, kan vaere en til stor gavn og glaede. Vi er kun faa, men det er ikke tallet, som har den afgjzirende betydning. Man laerer snart hinanden bedre at kende, naar man er farre. lngen er udelukket fra gode tanker. Naar vi giver en god tanke til en anden, giver vi ham noget, som tilhgzirer vor indre sjael. Det er det, som ggzir venskabet saa stort. En ven i ndden er en ven, ja, i - dgiden. jeg tror, at G. V. er en god plads til at dygtiggjzire et menneske til sin tjeneste i livet. Maa skolen vaere uplettet, og maa mindet om den vaere va- rigt. -29- 1926-VIKING-1927 '4 s- ,,Lad ske paa dette sted, hvad Du kan kendes ved! Gio storsyn ud mod fjaerne, hgzije finder! Giv sandheds klare lys! Varm bort huert kuldegys! Giv liuets friske lgbd i unge kinder! Tak for i aar! Harald B. Iohnsen. IGB? Ef- ikugekunsten AA gammel som Kogekunsten er, har den selvfgzilgelig ogsaa sin lange og interessante Historie. Historiens Oldtidsfolk, de gamle Nordboere og Homers Krigere, naaede vel ikke meget laengere end til Lglsningen af Kogekunstens fgzirste Op- gaver, den tilstraekkelige Kost. Naar den staerke Achilles havde stegt de vaeldige Kgzidmasser paa Spid ved Patroklos flammende Baal, saa var vel Krigernes gode Appetit det bedste Krydderi, men hvor Oldtidens Kultur lik sine Braendpunkter i Storstaederne Athen og Rom, der faar Kogekunsten sine trofaste Dyrkere. Her skrives de fgzlrste Kogebgziger, og gamle Rom har Airen af de fgirste Kogeskoler. Hele den datidige Verden deltog i Frembringelsen af Produkterne til Patricernes Kokkener, og i Kappestriden om at overgaa hinanden i Overdaadighed op- fandtes de maerkvaerdigste Retter, som Paafuglehjerner og Flamingotunger, Kogekunstens Andel i Overkulturens Raffinement. Saa kom Folkevandringens barbariske Ganer. Kokkenets Kunst mister sine praktiske Tjenere. Men Minderne om de gjorde Erfaringer, de haandskrevne Opskrifter fik sine Bevogtere i de fremvoksende Klostre. Her var de som be- kendt i gode Haender, og da Middelalderens robuste Fordringer om Kvan- titet mere end om Kvalitet aflgzistes af Renaissancens forfinede Skikke, danner disse gamle Opskrifter Betingelsen for en hurtig Opblomstring af Kogekun- sten. Frankrig bliver Landet, som i den fgzilgende Tid, ja lige til vore Dage, bliver det fgbrende paa dette Omraade. Hoffet og Adelens Slotte bliver Kun- stens Hgbjskoler og derfra udspredes Resultaterne over det Qivrige Europa. Kokken bliver en maegtig Mand. Han dekoreres som den fortjenstfulde Burger, han er, og de lleste bgijer sig for hans Dygtighed. Men man stiller ogsaa store Fordringer til hans Dygtighed. Det lyder helt moderne, naar Luclvig XIV fordrer Kendskab til Medicin og Kemi af sin Kok. - Saaledes skriver en kendt Kvinde i Danmark som Indledning til en Kogebog: - Vi, som lever nu, maa altsaa betragte Ludvig XIVS Tid, som for fgzir- ste Gang bruger den moderne Videnskab, som Vejleder for Kgzikkenets Ar- bejdere. De Videnskaber, som bruges i Kogekunsten, er Kemi, Fysiologi, Bakteriologi og Naringsmiddellaere. De er alle unge Videnskaber, men der arbejdes stadigt med dem ved Forsog for at udfinde hvilke Naeringsmidler, der er de bedste for det menneskelige Legeme. Paa hvad Maade disse Stof- fer skal sammensaettes, hvor meget man skal spise af den Slags og hvor me- get af den Slags o. s. v. o. s. v. - Ia, der paastaas, at Videnskaben kan 4-30- 1926--VIKING-1927 4 F komme saa langt frem i Resultatet i at koncentrere Naeringsstoffernes Vazrdi, saa man behgziver kun at spise 1 Pille 3 Gange om Dagen, for at Eaa den til- straekkelige Naering for Legemet. Om saa var, vilde det unaegtelig vaere en stor Besparelse baade af Tid, Arbejde og Penge. Og noget andet: ingen vilde fristes til at spise for meget og af den Grund paadrage sig Sygdom. - Vi vilde da komme tilbage til den primitive Levemaade. Det gamle Mund- held, ,,Man skal spise for at leve, og ikke leve for at spiseu, vil saa faa sin rigtige Betydning. Mon ikke Nutiden er noget paa Hgzijde med Roms og Ludvig XIVS Tid? Mange Mennesker spekulerer megen Tid bort til ingen Nytte, for at udfinde saa mange ejendommelige Retter som rnuligt. Mange andre Mennesker spe- kulerer lige saa megen Tid bort til ingen Nytte for at udfinde, hvorledes disse Retter skal tages i Brug. At det er nddvendigt at have Videnskaben som Hjaelper i den almindelige Kogekunst maa benaegtes. Kemien har sine store Opgaver paa andre Cmraader end i den almindelige Kogekunst. Hvorfor ikke tilberede de faa Produkter, som vi lever af - vi har kun 7 ialt - paa saa enkel en Maade som mulig. Kun saa meget, som det er ngzidvendigt, efter de forskellige Produkters Beskaffenhed. Kendsgerningen viser os, at de Mennesker, der lever mest primitivt paa Madens Omraade, er dem, der har den stgzirste legemlige Sundhed. Hvorfor saa ikke leve paa den Maade, og dermed befri sig selv og andre for unyttige Kvaler? De fleste Mennesker vil protestere mod denne Levemaades Ensformighed. Kun de Mennesker, der ikke er en Slave af en kraesen Gane, kan indse, at der er Vaerdier, der gaar langt hgdjere end til Mad og Drikke for et Hjems Lykke i Ordets dybeste Forstand. jf iftp:-11 iftp If loving leads me only To washing pots and pans l'd rather just be lonely, For me they'll cry on banns. If loving leads me sweetly To kitchen store and sink And blots out life completely The chance to play and think. lf loving leads me blindly To scrubbing floors and stairs As it has damned so kindly Free women unawares. lf loving leads me only To pretty kitchen chores I'd rather just be lonely, I'd rather not be yours. I've my own job. I'll keep it As men have always done. Our love shall be adventure, No cage for either one. -Mary Carolyn Davis- Kirstine Sgzigaard. --3.1-A 26 .WAFS 2 7 X, W? ' r ' Y t A ,ak K , I .::. n. 1, I .L 1926-VIKING-1927 -4 -4- QE11 Zlausmnhers Earning USMODERENS gerning ligger i hjemmet. Det er nok den, der har mest betydning for slagtens historie. Den naste slaegts opfyfrsel kom- mer an paa, hvorledes forholdene i hjemmet var. Det er moderen, der bygger hjernmet. Hun er den, der skal se, at bgzirnene faar den rigtige opdra- gelse. Den laardom, som bgdrnene faar i hjemmet, er den, som de beholder hele deres liv: derfor har clenne gerning saa megen betydning. Hvis deres fgzirste laerdom ikke er god, kan det gerne ske, at bornene bliver til onde men- nesker. Den laardom, de faar i skolen, har ikke halv saa meget betydning i deres aandelige udvikling som den, de faar i hjemmet. Dette arbejde med bgztrnene er et meget stort arbejde, det kan vor moder vidne om. Husholdningen er ogsaa en del af husmoderens gerning. Dette kan og- saa vaere svaert nokg thi der er tusinder af ting, der skal ggzires paa en gang. Det er, som om de aldrig faar ro paa sig. Hun skal koge maden, holde huset i stand og passe alting, der hgzSrer huset til. Et godt ordsprog paa Engelsk, der viser hvor strengt hendes arbejde er, er ,,A mans work is from sun to sun but a womans Work is never done . Det betyder, at hun kunde blive ved at arbejde hele tiden, o endda vilde hun ikke blive faerdig. Der er altid noget at bestille i hjemmet. get er ikke saa nemt at ggzire en ting og sige: ,,Saa, nu er det fazrdigtug nej, det samme maa gqires om gang paa gang. Det vil ogsaa vise, at husholdningen er en ensformig bestilling. Der er ting, som maa ggzires om hver dag. Den gammeldags maade at se paa husmoderen i forhold til hendes mand er, at hun skulde ,,love, honor and obey . Det var hendes pligt at blive i hjemmet fra morgen til aften. Det var synd at lade nogen anden gore hendes arbejde i huset, og opdragelsen af b5zSrnene maatte ikke vaere i andres hander end moderens. Den moderne husmoder er ikke saadan. Hun hyrer en pige til at gore hendes arbejde og en barnepige til at passe paa bgbrnene, og saa er hun fri, kan ggzire, hvad hun vil. Hun taenker ikke saa meget paa hjemmet som paa dans og kortspil. leg tror ikke, at den moderne husmoder gqfr sin pligtg men der skulde vazre en blanding af den gammeldags og modernc husmoder, saa at husmo- deren kunde vaere fri noget af tiden. Den aegte husmoder er den, der ikke vil lade hjemmets arbejde vaere i andres haender, og som har sine tanker bestadig hos sine born. leg ved fra min moder, at hun kan ikke komme bort fra sit arbejdeg selv naar hun er langt borte, er hendes tanker hjemme, og hun taenker hele tiden: ,,Hvordan mon nu det gaar? Ieg tror, at en god husmoder skulde beundresg thi hendes gerning er den stgirste gerning i verden, og naar den kan fuldfgzires, er der et stort stykke ar- bejde gjort. fb 1, YM -,, 'IJ S f, 1 4 IlVJ7:'fJ c70f-f -73-Bc Bagg Bqn l . ,I g, i M . 'I . 71 4, w .I - xl 'ei TL , Q ' fiwh Z7 gi QM. S21 Bump iBzrtetteiJ The weaker the body the more it commands, the stronger the more it obeys. Rousseau. ODILY beauty is far from being an inborn trait. It is that something which accompanies health and the perfection of bodily organization, inf tellectual energy, social activity, and moral power. lt comes from health, but it is also the first and greatest sign of health. It is attained by hygienic living, proper food and clothing, and above all physical activity, whether that be natural or formal training. And when it has been attained, it displays those elements which have been summed up into the one term perfection, namely, symmetry, proportion, curvature, color, and expression. A healthy body is so systematically organized that at a command it immediately obeys. There is no need of worry that ill action will result from incidental impulse, for the healthy body has been trained to resist: it has that intellectual energy and moral power to ward off the sordid desires. It is natural that one should seek to obtain the most possible joy, and beauty, and pleasure from this life: and so one finds it necessary to be active. Ioy lies for the most in the feeling of being free, of being unconscious of a clumsy body, and of being able to control the body as one's ideal would control his. Beauty lies in perfection, in being as near like the ideal Appollo or Venus as one could possibly become through hygienic living and physical training. Pleasure is the result of the attainment of beauty. It is in the seeking of this aesthetic beauty of body that the organized activities have become essential. Everyday proceedings affords only a onesided activity. Thus the body becomes strong in parts and slack in other parts. It need not be so, for formal gymnastics have developed just for the purpose of meeting this problem. One can retain youth and beauty as long as one can keep active. Gerda S. Gravengaard. -.35.. Z 726 X727 x U0 egpf GUM 1926-VIKING-1927 4' 'D- QBL11: Painting Glass at G. V. QE. NYONE, who has been at G. V. C., can't but know that we have some- thing which we call a painting class-yes, probably one shouldn't call it a 'Aclass as it has often seemed to be merely a social gathering more than anything else-at least in the eyes of our teacher. But nevertheless whatever we call it, it is something which I would not like to have missed. When I first entered the class last year, never having had anything in that line whatever, I thought to myself after having taken the first few lessons. Oh, my, I'll never be able to paint any pictures anyway, there's no use of me keeping on. But Miss Nelson kept on persuading me to keep on, and so I did. Of course with that as with everything else one gets disgusted: but in those moments Miss Nelson takes our brush, blends several colors of paints, and makes a few strokes here and there, both up and down fone might think she is making a mess of itj but instead it has improved a little, and we go on a a1n. 9 I don't believe there are very many students who don't try their luck in painting, and can you feature it? some of the winter-school students even thought their attempt such a success that they demanded some kind of a proof or certificate to show their friends and relatives, fearing that they would not believe they had made such wonderful paintings-and they really were surprisingly good-ll That which we tackle most of course is pictures-both oil-paintings and pastel. It must be very interesting indeed for our teacher to watch us the one day after the other, as there are hardly two who go about it in the same way, and of course every picture is somewhat different. But we also make many other small articles, especially right before Christmas-time,-such as boxes, doilies, scarfs etc. Yes, it may seem to some that the hours spent in painting class are a waste of timeg but I really don't believe they are, not to anyone. Even tho one doesn't seem to get much accomplished, it helps one better to see the -rai- 1926-VIKING-1927 -4 .F beauty in even the smallest and simplest things, but especially in Nature- for when we really think of it there are so many beautiful things all around us and wherever we go-, think of the colors in the trees, plants, flowers, etc., how wonderfully they are blended. Of course there are not any of us who are capable of blending them thus, but I believe we come to realize how pretty it all is when we have to try to produce somewhat the same effects as we see day in and day out. But let me say this, that anyone who wishes to paint or do the like must keep the following lines in mind- If at first you don't succeed Try, try again. ' H. S. +59 We ,,QEt ZBukizehjem U da vi er faerdige med vor Tourne med ,,Et Dukkehjemu, og jeg kom- mer til at taenke paa den Tid, vi har arbejdet med at indstudere Rol- lerne, ser jeg fgzirst hvor mange Vanskeligheder, der var forbundne med Udfgdrelsen af dette vort ,,dristige Foretagendeu, som nogle, maaske med Rette, har kaldt det. leg vil gerne indrgzimme, at det var et vanskeligt Stykke baade at spille og at forstaa, det har kostet megen Energi og Taalmodighed at fgzire det igennem. - Da Nanna Rodholm kort Tid efter Studenterfesten blev syg og maatte, hvor ngzidigt hun end vilde, fratraede sin Plads, da saa' det ud til, at Planen med at komme ud paa Tourne skulde blive til intet. Men efter nogen Tids Betaenkning lovede Mrs. F. O. Lund at paatage sig denne Rolle. leg forstaar godt, at hun var lidt betaenkelig ved at paatage sig Rollen efter at have set Nanna vise sit udmaerkede Skuespillerindetalent i den. leg er Mrs. Lund meget taknemmelig for det store Arbejde, hun der paatog sig, og derved gjorde det muligt for os at foretage den paateenkte Rejse. leg havde et dobbelt Formaal med denne Tourne, nemlig at give Venner ude i de forskellige Kredse en lille Hilsen fra G. V. C. og lade dem vide, at der endnu er liv i os hernede paa Skolen, og maaske derved give unge Men- nesker, som ikke kender ret meget til G. V. C., et lille Glimt af, hvad vi her arbejder med udenfor Tekstbgzigerne, og maaske derved hjaelpe nogle til at faa Lyst til at komme hertil og vaere med i Samlivet her. - Det andet Formaal var at tjene Penge ind til den nye Scene, som vi byggede i Foraaret. Det lykkedes ogsaa omtrent. leg havde regnet med, at vi skulde faa saa meget i Overskud, at vi kunde faa Foredragssalen malet og gjort i Stand, saa at den og Scenen kunde komme til at harmonere med hinanden: som det nu er, med nymalet Scene og Resten af Salen som vel ikke har vaeret malet, siden den blev bygget, ser det noget halvfaerdigt ud. Men jeg haaber, at det vi ikke lik udfgzirt i Aar, kan der maaske blive Raad for naeste Aar. I de sidste Par Aar har jeg spekuleret paa, hvor og hvordan vi bedst kunde faa bygget en Scene, som vi ikke behgzivede at tage ned, hver Gang vi har vist et Skuespil. Den Scene, vi for havde, var gammel og skrgzibelig, og den blev daarligere for hver Gang, vi stillede den op, tillige var den upraktisk, saa det tog os omtrent en hel Dag at faa den i Orden til Brug. - Vi afholder jo de fleste af vore ,,Unge Kraefteru Mgzider i Foredragssalen, og med den nye 1926-VIKING-1927 -4 -1- praktiske Scene ggzjr det os meget lettere at give en Aftenunderholdning, uden det tager alt for megen Tid. Helt siden, jeg som Dreng fgzirste Gang lxste ,,Et Dukkehjemu, har jeg ofte tzenkt over de Problemer, som Ibsen her fremsaetter, og har ikke kunnet finde en tilfredsstillende Lgzisning paa dem. Efter nu at have studeret det ngijere har jeg faaet en ganske anden Forstaaelse af det, end jeg fgzSr havcle. jeg har f5zSr, som de fleste vel ggzir, tilgivet Nora, som den lille uskyldige Dueunge, for alle de Lgzigne og Falsknerier, som hun fylder Hjemmet med, og hvormed hun uden at vide det Qidelaagger sine Bqirn og Hjemmet. Da Ibsen skrev dette Drama, som lndlag i Kvindesagen, som paa den Tid var saerlig staerkt fremme i Skandinavien, var det sikkert hans Tanke at spgzirge, om Kvinden, naar hun kraevede Ligestilling med Manden, da ogsaa skulde gaa ind under Ansvaret. og ligesom en Mand tage Ansvaret for sine Handlinger, eller om hun, i sin Llvidenhed og Ubesindighed, kunde gjzire hvad som helst og lade Manden om Ansvaret. Dette er endnu et braendende Spgzirgsmaal og ikke mindst her i Landet, hvor den offentlige Mening ggzir ,,LadiesA' til Afguder og tier til Over- tladiskheden og Tomheden uden at vise Kvinden hendes Plads og hendes An- svar for Hjemmet og sine BQSrn og dermed for Fremtidens Amerika. jeg er saa meget Pessimist, at jeg tror, at der i de allerfleste Hjem Hndes meget af det, der skilte Helmet og Nora ad. De fleste ,,Maend er ikke Maend, men kun Mandfolk, og de fleste Kivnder er Gees. - - I ,,Et Dukke- njem ser vi en ,,Mand , som lever fuldstaendigt op til Lovene, og der er jo saaledes moralsk set ikke noget at anklage ham for, men han bliver ikke en Mand, fgzir han har kaempet sin Kamp med Lovenes Blaendvaerk tilende og faaet Qljnene op for, at der maa ske en Forvandling med clisse to Menue- sker ,,fg6r et Samliv mellem dem kan blive til lEgteskab . - - Ibsen har her tydeligt vist, at Livet kan were svaert at leve, dersom man ikke lever efter Lo- vene, men det er mere end frygteligt, dersom man lever efter dem. fl-lvordan er vore Love?l Hovedgrunden til, at jeg valgte netop dette Drama, var, at vi samtidig med, at vi gav Folk en Underholdning idersom man kan kalde det saadanj, ogsaa gav dem noget at taenke paa. Dersom Folk taenkte sig om og saa' sig for, fgzir de indgaar Aigteskab, vilde vi have rent anderledes Hjern, og vi vilde ikke have saa stor Grund til at spgzirgez ,,Hvad er der i Vejen med vor Ungdom? jeg vil gerne sige Tak for den store Gaestfrihed vi mgdte, hvor vi kom frem. Og til alle de, som var med til at opfgzire ,,Et Dukkehjemuz Tak for godt Samarbejde. Niels Nielsen. Viking btaff Ioharznes Mortensen .... ................ ....... j I I H . W. F. Andersen ..... .......... 5 CO Edltofs Laurence Larsen .... . . . Advertising Manager Einer Farstrup .... , , . . Business Manager 1926-VIKING-1927 -I F 1115132 Statistical Sharp nf Bch Bihing ilanuh Red Riding Hood-born Iuly 14, 1916-was on her way to visit her grandmother. Her name was derived from the cloak she wore, it having been originally red, but now after 691 days of existence, faded to a maroon shade. Her journey was three miles along State Highway 31, a concrete road. QThis distance was negligible compared with Napoleon's last march 1,098 miles.j The young lass arrived at the door of her grandmothers cottage at 11:57 A. M., Central Standard Time, corrected hourly. She knocked on the door four times. The door opened after 43 seconds of time had elapsed and there stood her grandmother, 5 ft. 3 inches in height, in the middle of the doorway which FIGS 4 ft. wide and 6 ft. 10 inches high, the doorknob being a little loose but ef- ective. HCome in, my child! welcomed the old lady in a rich contralto voice. 115,009 rich contralto voices were made husky during the 1913 football season, compared with 15,011 in 1926, indicating a trend.1 Little Red Riding Hood entered her paternal grandmothers house happily. She seemed unaware that its population, at the moment, according to the Chamber of Commerce, was 36 cockroaches, 2 crickets and one wolf disguised as her grandmother. Red Riding Hood had no feeling of impending danger such as that which filled the breast of Noah in 36,000 B. C. and Ionah some time later. Let's have a bite to eat, my dear, suggested the imitation grandmother, and she and the innocent child sat down at the dining-room table. 15,653,108 American soldiers ate beans for breakfast on the morning of October 5, 1918. Protein content, something immense.J Red Riding Hood noticed things. What makes your ears so big, Grandmother? she asked in her childish treble, encountered in the young in 97 cases out of a hundred. She seemed un- conscious of the incontrovertible fact that she had committed a faux pas in spite of the 36 hours and 4 minutes that she had spent studying a book of etiquette containing 431 pages. The better to hear you, my dear, replied the grandmother. What makes your eyes so big? asked little Red Riding Hood, her second question in less than one minute: 12 seconds less in fact. The better to see you with, was the reply. fFour out of five persons suffer with astigmatism, or is it something else.l Well, what makes your teeth so big and sharp? The third question in an elapsed time of 1 minute 4395 seconds. lWorld's record, 41 questions in 1 minute flat. Record held by Mrs. Ed. E. Bilkins, established at 2:31 A. M. the night Mr. Bilkins stayed after lodge to play poker., The better to eat you with, snapped out the wolf, who flung off and made a standing broad jump of 8 ft. 4LQ inches toward little Red Riding Hood. The little girl was agile, however, the agility of a ten year old being 5696 greater than that of a youth or girl of 18 years, and she was out of the house in two bounds. In two second's elapsed time, she was hot-footing it for home and had run over 16 chickens on the way. Red Riding Hood arrived at her home all out of breath 1100131 at 2:43 P. M. having been aged two weeks and four days by her harrowing experi- ence. Note:-Too many nursery stories suffer from vagueness. It is time the cold facts were told. The foregoing is a story Lou intends to tell her kinder- garten class next fall, -30..- 1926-VIKING-1927 4 5- Begasus What's the price of that there Viking? Two Dollars. ls it made for a particular class of students. Yes, for those who have the two dollars. It is now the end of the year, And I know how the jokes have been. But, though they were old and worn and dry, Forgive me of my sin. We wonder if Dane will ever learn to blush. Helga M.- l've had to stop drinking coffee for breakfast. Alma P.- Why? Helga M.- It keeps me awake all day. We wonder if Anna Petersen really wants to live in Denmark? Holger brings in overflowing pitcher of milk. Bennike: Det bliver nok vanskeligt at haelde af den. Selma: Yes, who's going to haelde first? Bubbs- I'll return the rest of these crackers to the Canada's before they come back. As she slowly opened the door of their room, there sat lngrid. Bubbs- A-hem-what time is it? as she put the box of crackers behind her. Knudie fto Bill around the cornerl- Smokin', hey? Bill- No, tobacco. Indispensables. Helga M.:-Study and a teddy-bear to rave about. Ellen I.:-Her identity and her history. Ellen R.:-Inger. Inger R.:-Ellen. Larry:-Strawhat. cane, camera, pipes ,and noctournal rambles both day and night. Elva:-All her classes every day. Lucille:-Her Algebra class. Toby:-Esther's artistic 'touch'. Arild:-His cook. Dane and Ieff:- Racketts. tnoise.j l Alma:-The philosophy of life. - Bill:--Cause and effect. Holger:-Height and Goodie-looks. Anna:-A letter from Chicago every Thursday. Bubbs:-Acting and action. Selma:-Patients and lack of patience. Riggie:-Speed, distance and events. Pete:-Baseball, the Coupe, and Dills Best . Agneta:-Candle power. .41- gb:E::::::::::::mc::m,-l--,GE 191:1cisfciciciz1:1:1.11:1:ici:i:iei:i:-1:-1:-'sic-7: 1926-VIKING-1927 , MM... , CUARD'YOUR,HEALTH Flynn customers have the advantage of a complete bacteriological laboratory, which tests all Milk from our selected producers to maintain the highest standards. Flynn, the Best Milk, is then Perfectly Pasteurized in glass-lined equipment, bottled and sealed me- chanically to protect its purity and natural flavor. Flynn Dairy Products set the standard for quality. Ask our route salesman or telephone for Flynn Full Cream Cheese, Old Fashioned Cottage Cheese, Acid- ophilus Culture Buttermilk, Flynn Quality Ice Cream and Specials. A bottle of Flynn is a bottle of Health SEVENTH AND UNIVERSITY PHONE MARKET 1046 --1101 fig QQ 1926-VIKING-1927 4 f 1011111-c1:211:1:11:1n1a1a1n14'1c1:1c11:11 11 11:r1n11n:c11n11:-1c11n11 1 ' C. IOHANSEN Ia. Phone 13l1HX Reliable Tea 62 Coffee Co. Chinaware Specialties 428 E. Locust St. Des Moines, Ia. ' 11 11 1 1-1-1 1 1 1 1-1-1 1 1 11-1-1 1 1-1'-1:-'1:r1:o'a f.v1c.1a1..1:11:11.:1J1c1::2o1n1c1,1-1o1o1o1. 1..1.1a1c1,1-.- 11 . Edna: Say, Riggie, now that you've played 'I-leaven's Artillery', play the other Artillery. Riggie: I didn't play 'Heaven's Artillery', but the 'Homecoming March'. Edna: Same thing. Goodie- Oh, I must go upstairs and practice, 'for katten'l Ellen I.- By Gollyl I wouldn't play the piano for any cat! Alma:- Darkness and stocking feet, And one slim chance for me. May there be no creaking of the stair, When I come in at three. ' 1 1 1 1 1 1 1 1-11.1 1 1..1.1-1-1-1-1 11 1 1 1 1 11 1 Q 1.0: 1 1.1 1 1 1 1a1e1..1..1c1c1-1..1-11.1t.1..1 1-1 1 1 1 1 1.1 1010.4 rx ii n ii ii i H Cascade Laundry Co. il il LAUNDERERS 22 AND 22 DRY CLEANERS ULADIES' FANCY WORK A SPECIALTY 3 li !! SF H Grand Avenue and Thirteenth Street, Des Moines II Il ii ii ,, Q 0.0101 1o1rr1oioio1oioioioio1u1111c ioioioioioixoin 1413-.. 1926-VIKING-1927 4' P o :if I i I I I I I I I i u u n n n I I I .3., Quia 1 U Ii Ii I I I I: 9 u n e Q n e o o ri 0.0 IJ i x I u n Drake Offers Complete Courses in Nix Colleges: 1: 1 .loloioioloiclnioiQ::znzcloinlniaizioicicininioiciniu ESTABLISHED 1887 We have served you for forty years with coal from our own mines. We have appreciated your patronage in the past and solicit your patronage for the future. BLOOMFIELD Coal and Mining Co. Phone Maple 32 513 E. Grand Avenue Phone Maple 154 1 2- iuioiniaiaizi.is..-ala-isle,-Q1-CA-nilaio--oiuioiciuzuiz aiuininioi:a-141101111nioicinicinzuisioininzoioi io: lcini ke Drake University Your School Drake University, although it has main- tained an brilliant history in traditions, ideals und acconiplishrnents during many years, is now entering the most fruitful period of its e. .'t ' . xis ence Drake enjoys A-1 scholastic ratings. Credits earned here are accepted by all like institutions here and abroad. A new expan- sion program has added much to the facili- ties for pmetical educational and !'9C1'98' tional activities. MANY ADVANTAGES Loca.ted in the commercial, civic and cul- turnl center of Iowa. Drake offers splendid ,, snpplenientnry aids to practical education in all Colleges. Contact with lenders in move- ments of national importance ure li part of the supplenientury program. Drake University has much to offer you. Plan now to enroll for the fall terin. Liberal Arts , . I Education For catalogue and complete information, ,ldress Bibie Law ' ' COIIIIHGICG and Fi112L1'1CS D k ' 't Fine Arts fa C UHIVCYSI y Des Moines Iowa iz.: :o:0.:::o:::c:Q.:.:c:e:::Qzozeaqz-5:9-.n:a:e:::a:n-,c:::: --44-- 0 1,v,,.. 1-1 1926-VIKING-1927 gg W g '.I1C:0.,0..q:,: Iogfzn,-:n:c:.-uzoannzoanczcz :C-:cz 1 I I I 2 2:11:63 !! N. BGYD ANDRRSRN gl E PHYSICIAN AND SURGEON I 407 Bankers Trust Wal. 3766 Drake 3354 ll II '----- -----1---1----? --1-iioioiniffo 0.0-II..u1o-u1n1u:c1o.-u1...u.-u- Ftiuiuioisioxoiuinioi , It must be getting plenty serious when they begin to receive letters addressed to lVlr. and Mrs. Einar Farstrupn and the woman picks them off the bulletin board! Toby:-I hate to go any place alone, because I clon't know what to say when I'm all by myself. Toby-Yeah, when I was a kid, I was lost once. They couldn't find me. They sent help out to look for me and finally found me asleep in the manure spreader. Edna-No wonder you went to sleep. nic-7--:---Qqwiczcl-.:1:zc::1:4:o o:a.g4:.:ai 1-Q1-niuqi. 101-ci:i:-xngfpzg li I I II E' N ii I I HULL AVE' J I I North Star Lunch 5 I BARBER SHO1 H U A - - 99 I H and N H Quallty and Service ii H E Our IVIOULO ll !! I! MEALS ll U PARL0 R U U 'SHORT ORDERS l! Q HAIR CUTTING 5 SANDWICHES ii and H ij ICE CREAM ii Q PERMANENT COLD DRINKS I! WAVING U !! CIGARS I! 3 A SPECIALTY U U 24 HOUR SERVICE ll . - U U !! I SI.,?ef32d82F5ELf,?'1fE3Ied 3 I dgigingngiggeggglggrgggiy I H Phone for Appointment Invited ll .Open fmm ll H Phone Mk't. 2801 8 till week days 3003 E. 14 St, 0 8 to 10 oclock Saturdays Q U U !! Q Q! HoLLoWAY S HILBLIN Q! Q jack Duncan, Prop. gg pg Props. II U-H-F ---- ---- u --A-ly ll 4-- -- ii A4 5- 1926-VIKING-1927 The Photographs this VIKING were all made q3y fhe CBRAMSEN STUDIO 613 Walnut Street Duplicates can be had from the pic- tures at any time WE THANK YOU 1 111 3 -...:-1+-1 1:1-ri:-. 1:i:ici:1:i:zciziciziz-1:1914 1 1 .- 11114.14 li E u u II ii u Q Q! M sn u u u Q u u u lclainzcz-:i I-1 rs I. H sw na n n 1. W ua ra la ra n tx u ra o as 11 u u 0:4 1926-VIKING-1927 -4- 7 -- 1- E,-, ---,- ,-----Y-.-.-..---1 U beite ' 3 ' l Eyes Examined The Oldest Exclusive Optical U Store in Des Moines cv 3 Cldullard Optical Co. E shops Bldg, Phone Walnut 2167 soe Walnut sf. l ....... . ........... .- -u--.-0-u-.-..:u:,.. Q-o:iu1u101u1v1u1u1 1 1n1u1:z1u1u1v1n1o1u1m1 1 1 1 1 1 1 Dailies on the Campus. Toby monopolizing all the girls. Larry playing his mouthorgan and pretending to study, Dane and Prof. playing catch. Bubbs being pursued by someone. Alma and Goodie taking their 'tinspirationu walk. Splint yelling at everybody to Keep off the Grass. Edna calling for somebody to play doubles with her. Iohnson watering and washing off the tree trunks. Margaret and Ingrid at tennis at six A. M. Karen is sure the life-saver. Margaret Lauritzen said she was just dyil for something to eat and Karen walked into her room with some cookies. .ga:.,:..:..:.,:u:u:c:n:s:c:f:a1-C1-0:.,:C:C1-C1-uzufazcz::f.:n:f.:.::.:: H II U 9 Q BRAINARD S ll . Q Nurserles and Greenhouses II U Nurserymen, Landscape Architects and F loriculturists U ll 3 H b i! Q'Q Q'7 ll Wholesale and Retail ll Q Cut Flowers and Potted Plants g Special Attention Given to Decorations and Funeral Work Office and Green Houses 1455 East 14th Street mmmls ,S Offic-u4Mapl0 M55 l 1 1 Rvxflllziplo 4035-J Des Moines, Iowa I l nop- - - - !,- 1 1 - 1 --+1-131.5131 1 1 1 1.1 1 1 1 1 1 1 11 15-- 1926-VIKING-1927 I. BITTLE, President QM Ihe S W 55 l Wm JEWELERS State Heijilquarters Fraternity Goods Class Pins I Y .y- 0:0 u rm n n nn u n n n u U u u :cis-19:0 gl n u Class Rings C'Ubp 'S AT LOWEST PRICES s Medals Tropl1i6S 3rd Floor Shops Bldg., Eighth and Walnut CPATRONIZB GUR QCIDVERTISERS -LQ in n I i i u U 1 n I E u n uw u n 1+ n rv u w - --10:1 1926-VIKING-1927 Liainznzninzf-if-enero:H.-v-ru-rvzfojo f1.s'fBrg5nouglz !oServe 2611 Mqlrt SZNDERSUNS' MSTSHWMGRANDAWW Des Moines' Most Popular Furniture Store. We can save you money O1'1 Furniture Rugs Draperies Stoves Complete stock of Radios and Accessories Phonographs and Records Andersons is the place to buy Commencement Presents Market 45 Easy Terms -S- No wonder Dane was so Willing to play catch with Prof. one partic- ular afternoon When Prof. decided to give his two o'clock English class a little vacation. The entire class was assembled in the teachers office waiting, hoping and praying that Prof, would not suddenly come to and realize that he was supposed to have class. Dane is surely the big- hearted boy-always Willing to do something for his fellow-sufferers. Anybody heard about a chaperone on a honeymoon trip? While rowing on the river Holger and Bubbs decided that they would row to Denmark on their honeymoon, trip. Iohnson thought they ought to take him along because he was so good at the oars. Bubbs: I have a surprise to tell you. Dagmar: What is it ? Bubbs: Why-a-a, but l'm going to hold you in Suspenders a while. ry Carlson's Pharmacy r PRESCRIPTION 5 ri SPECIALTY H DrugsaSundries-Cigarettes-Candies Complete line of Eastman Kodaks i i II ll ll II Q, 24 Hour Developing Service We Deliver ii idioicz-:i ,:::::-:i:i:.t:1-:1-Q11-1:i:i:i:i:i:i:i:1:::1:i5: :zzz Q 1926-VIKING-1927 4 4- QTT11 1 1 1.1 11:11m1C1911:1c1:1:1a1n1u1c14,i--,1:1:1:1:1:1:oi a READ THIS AGAIN , E Photo-engravings are no better than the knowledge and vigil- ance that attend any one of the processes that go to make them E complete. It all depends on the organization, experience, and equip- II ment of the concern which handles the work. ig There is a difference U 0 C ! u Commercial Engraving Co. 512 Seventh Street Des Moines, Iowa Phone Market 988 na ! v 1 1 1 1,.1,1,,11.1,1 1,1 11 1 1 1 1.11 1 1 ego: n L a o n 1 1 1-1 1 1 1-1,1,1-1,1,1.,1.1Q1-131.,1..101J1.,1..1c1c:C::1-11-Lg. Talk about your absent-minded professors-how about Farsty? One night he began sucking his spoon instead of his straw, down at Skondrar. With transfers in his pocket, he gave the conductor street-car fare. People who are in love aren't responsible for their actions. Prof.-coming into the dagligstue - Has anyone a copy of Silas Marner? Ellen R.- Yes, I have one. Prof.- Have you got it down here? If you haven't, you won't have to go and get it. Ellen- Yes, it's down here Qas she ran upstairs to get itj. Dane-'AShe must have thought you meant up in Canada. Q.. A- ---- --- ----- --- - - -- ------ -- --- - ia I l The W a of The W orld I ll ll is that only a Winner is Wanted. It may seem harsh, E but there's a Way to Win- Thaifs To Save! ll Regular saving here will bring you financial independence and will cause others to respect you. Interest paid on Savings Accounts Service that Satisnes Capital City State Bank Bank Bldg., East Fifth and Locust Streets 1.501 1926-VIKING-1927 4 -v- -----------f--f---A43-1-1:-Q-gc-:zzn-gn.-ai:,i:::1:i:::1:T-:-n.: o ?r1c-Y--,..-...-..--- .ir-.1 ' CBISHARD CBRGTHERS 'e53fR.J CPRINTERS AND fPUBLISHE.RS f'Q.JL?N' Phone Maple 1251 522 E. Walnut sf. Farsty: Who was looking for me? Karen: Your left-handed man. Farsty: Oh, Iohnson? Karen: No, Selma. Bubbs and Pat had changed names-Bubbs becoming Pat and Pat taking on the name of Bubbs. A short time later Esther Fries and Enoch were having a tussle in the teacher's office: when Esther said: Do you realize that when you're hurting me, you're hurting Pat? 1:1:i:zc::i:i:1:i:i:::1:l:::1:1:in,.t:.::1:::::i:1:i:i:i:::i E. NIFFENEGGER Barber Shop and Beauty Parlor Permanent Waving Done East 14th St. and Thompson Ave. Tel.-Walnut 14991 Call for Appointment SERVICE AND SATISFACTION ISOURMOTTO P1-:eaiic::1:1:l:1:1111:1:::i:i:::i:i:i:1:5ciri:i i:i':i3ino HOLST PRINTING CO. CEDAR FALLS. IOWA